Funktionalistisk folkesundhed
Den fredede skole blev opført på Amager i 1935-38 af arkitekten Kaj Gottlob (1887-1976). Skolen er en af periodens bedste eksempler på funktionalistisk arkitektur, hvor sollys, luft og renlighed er vigtige elementer. Skolen ved Sundet var blandt de første aulaskoler…
Lys og luft til arbejderbørn
I midten af 1920’erne begyndte aulaskolerne at afløse de gammeldags korridorskoler, der hidtil havde domineret skolebyggeriet. Det første eksempel på en aulaskole var Øregårds Gymnasium, opført 1923-24 i nyklassicistisk stil. Aulaen fik imidlertid især en fremtrædende placering inden for den nye funktionalistiske skolearkitektur. Kaj Gottlob byggede sin første aulaskole på Katrinedalsskolen i 1934. I de følgende år opførte han sit mesterværk, Skolen ved Sundet. Den var inspireret af lignende aulaskoler i Tyskland. Aulaskolerne symboliserer modernismens optagethed af lys, luft, sundhed og samspillet med naturen. Samtidig rummer den et socialpolitisk budskab om, at også arbejderbørn har fortjent at gå i skole i indbydende arkitektoniske rammer.
- Anbefal Log ind eller opret profil for anbefale
- Send
- Del
- Del på facebook
- Tilføj din egen fortælling
Kommentarer til fortællingen (0)
Bidrag til Skolen ved Sundet
Bidrag med en fortælling om stedet
Bidrag med et eller flere billeder
Bidrag med video
Bidrag med links
Fortællinger (1)
I midten af 1920’erne begyndte aulaskolerne at afløse de gammeldags korridorskoler, der hidtil…