Skt. Ibs kirke er bygget af kildekalk (frådsten) omkring år 1100. Oprindeligt var det kun skib og kor med flade lofter. I første halvdel af 1200-tallet blev de oprindelige små vinduer erstattet med 6 høje og slanke vinduer, loftet blev ændret, og der blev bygget tårn og våbenhus. Kirken er et godt eksempel på en tidlig romansk kirke. Den var sognekirke frem til 1808, hvor Skt. Ibs menighed flyttedetil Skt. Jørgenbjerg Kirke. Kirken brugtes i nogle år under Napoleonskrigene som lazaret for spanske soldater. I 1815 solgtes den til en købmand, som nedbrød dele af kirken og brugte skibet som pakhus. I 1884 blev kirken og kirkegården overtaget af Sjællands Stift, og i 1922 blev kirkeskibet sat i stand og sporene fra pakhustiden fjernet. Frådsten - eller kildekalk - er kalkaflejringer et sted, hvor en kilde springer frem. Kildevandet fører kalk fra de dybere jordlag op til overfladen på grund af trykket nede fra. Når vandet kommer op til overfladen, forsvinder trykket, og kalken aflejrer sig. I starten er den blød og nem at skære til blokke, men under påvirkning af luftens ilt, bliver den hård og vejrbestandig. På Roskildeegnen og i selve Roskilde by var man fra naturens hånd begunstiget med rigelige forekomster af frådsten på grund af de mange naturligt forekommende kilder.