Stavnsholt Kirke
Fakta

Lyset skaber åbenhed

Af

Lyset skaber åbenhed I Farum ligger Stavnsholt Kirke, som er tegnet af arkitekten Johan Otto von Spreckelsen. Den er opført i 1979-81. Til kirkeanlægget hører, udover kirken, en menighedsbygning med kontorer, konfirmandstuer og et større mødelokale. Set udefra…

Vis mere

Bidrag til Stavnsholt Kirke

Har du besøgt / vil du besøge stedet? Bidrag til stedet Tilføj til rute
Udvalgt bidrag

En triumfbue for menneskeheden

Tid / Periode 1983
1 kommentar 0 anbefalinger

I 1983 vandt den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen en international arkitektkonkurrence i Paris. Han skulle tegne et monumentalbyggeri til det parisiske forretningskvarter La Défense. Seks år senere stod den, nu verdensberømte, ”Menneskehedens Triumfbue” færdig. Spreckelsens bygning er enkel, stringent og raffineret. Den er formet som en kæmpemæssig åben kube i marmor og glas. Og den er på én og samme tid en funktionel bygning og et monument. Bygningen virker som en ramme, der skaber visuel sammenhæng med omgivelserne. Ved at kontorbygningerne kan ses gennem buens ”vindue” opnår Spreckelsen at binde kvarterets lidt fragmenterede skyskaberarkitektur sammen. Og ikke mindst knytter Spreckelsens triumfbue La Défense sammen med det historiske Paris ved at fuldende den historiske akse, der har sit udspring i Louvre mod øst. Men buen fremstår ikke som en kulmination eller en afslutning, da aksen i princippet forsætter på den anden side af buen. Der er intet ultimativt i Spreckelsens arkitektur, men derimod åbenhed, inddragelse og dialog. Selv har Spreckelsen forklaret, at hans bygningsværk skal være en moderne ”Arc de Triomphe”, der er tilegnet menneskehedens triumf som et symbol på håbet om en fremtid, hvor alle frit kan mødes.

Se alle fortællinger

Kommentarer til fortællingen (1)

Per-Olof Johansson
, for mere end 4 år siden

3. april 2011 blev Dina Yafasovas bog: ’Kald mig ikke offer’ præsenteret i Stavnsholt Kirke af Lone Hertz, som læste kapitlet om den tortur som Archana Guha, dennes søster og deres veninde havde været udsat for i Calcutta i 1974. Efter en heroisk indsats af Archana Guhas bror Saumen lykkedes det efter næsten tyve års kamp at få bødlen dømt, en dom hvis iværksættelse den dømte kun undgik ved at dø inden hans appelsag kom for retten. Archana Guha var tilstede i kirken sammen med sin danske mand, og forfatteren var der også. Og kirken var fuld af mennesker. Lone Hertz er protektor for Fangekoret fra Vridsløselille. De gav til lejligheden koncert med selvskrevne sange, som hver af forfatterne præsenterede. En enkelt havde kone og barn med. - Om dette har jeg skrevet en tekst i min bog 'Henvendelser som digte' 2013. Men den er også på nettet. http://per-olof.dk/yafasova.pdf

Bidrag til Stavnsholt Kirke

Bidrag med en fortælling om stedet

Bidrag med et eller flere billeder

Bidrag med video

Bidrag med links

Fortællinger (1)

En triumfbue for menneskeheden

I 1983 vandt den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen en international arkitektkonkurrence i…

Billeder (4)