Bronzealder

Tema

Bronzealderens kultmenneske

1 anbefalinger

Bronzealderen er en fascinerende oldtidsperiode, hvis mennesker på én gang er tæt på os og på én gang langt fra vores virkelighed. Det var en periode med stort udblik, og det som hændte i fjerne egne havde stor betydning for mennesker i Danmark. Det er også et tidsrum hvor den danske oldtid har efterladt helt unikke og betydningsfulde fund og monumenter, som viser stor kulturel og menneskelig kreativitet.

Mennesket i liv og død
Bronzealderens mennesker var bønder. Landbruget var forskelligt fra egn til egn, men vi ved fra naturvidenskabelige undersøgelser, at landskabet blev mere og mere påvirket af menneskelig indgriben i løbet af perioden – landet blev opdyrket. Bronzealderens gårde var store og velbyggede. Der findes huse i mange forskellige størrelser, men en del huse dækker helt op til 4-500 kvadratmeter. De kan have flere rum med stald og opbevaringsrum, og de kan også have været beboet af to grupper mennesker – en gruppe i hver ende.

Og hvordan så så bronzealdermennesket ud? De lignede os i statur. De gik klædt i vævede ulddragter af forskelligt design, og mændene barberede sig. Deres gravskik var dog meget forskellig fra vores: De byggede høje over deres døde og gav de døde udstyr og gaver med i kisten. Gravgaverne kunne være våben eller smykker af bronze, en kam, barkskåle eller dragtspænder. Gaverne var omhyggeligt udvalgte, og de fortæller om den gravlagte, for eksempel om det var en mand eller kvinde.

Gravhøje i titusindvis
I løbet af nogle få hundrede år omkring 1600-1200 f.v.t. rejste befolkningen i Danmark titusinder af gravhøje. Gravhøjene blev bygget, hvor de kunne ses vidt omkring. Det kunne være langs kysterne, over sletter, ved vadesteder eller hyppigt på de højeste punkter i landskabet. Monumenterne blev på den måde selv vigtige landskabspunkter, som knyttede bestemte befolkningsgrupper til særlige egne eller markerede vigtige vejforløb.

Højene var begravelsespladser for samfundets afdøde og en enkelt høj kan indeholde mange begravelser. Centralgraven, som var anledning til højens opførelse, blev anlagt på jordoverfladen som et stenleje, hvorpå kisten blev stillet. Herover byggede man højen. Kisten kunne være lavet af en udhulet stamme af egetræ. Enkelte af disse egekister er bevaret med den døde i. Det skyldes, at de er fundet i høje, der var fugtige og lufttætte. Derfor kan vi i dag komme tæt på individer som Egtvedpigen, Muldbjergmanden og flere andre.

Monumenter med stor betydning
Det var et stort entreprenørarbejde at bygge en høj. Det har krævet viden, beregninger og planlægning, og det har ikke mindst krævet mange mennesker. Højene kunne afvige i størrelse og konstruktion, men de blev alle bygget af græstørv, som blev skåret af græsmarker og derpå stablet til en kuplet form. Ved byggeriet af de største høje, som for eksempel kunne være 7 meter høje og 30 meter i diameter, blev der brugt mere end 700.000 græstørv.

Byggeriet samlede slægtninge fra nær og fjern. De kom fra forskellige gårde spredt inden for slægtens hjemegn. Folk var i tæt kontakt og organiseret i fællesskaber om pasning af dyrene på græs samt om varetagelse af de langtrækkende kontakter. Kontakterne var vigtige for at få fat på bronzevarer eller på metallerne, tin og kobber, som man blandede og støbte til bronzeting af hjemligt design. Man har også udvekslet dagligvarer og været fælles om bygning af de store træhuse.

Højens bygning har været en stor begivenhed fulgt af festligheder og ritualer i kultbygninger ved højen. Efter højen stod færdig, har den været et evigt minde om denne begivenhed og højbyggernes fællesskab. Men højen har også vist vejfarende og gæster i området, at her boede et betydningsfuldt samfund.

Universets orden
Højen var også et billede på verdens orden. Dens konstruktion var opbygget om symboler for solen med stråler ud fra højens centrum. Soldyrkelse var kernen i bronzealderens religion, og overalt blev soltegn indridset som dekoration på bronzegenstande eller på klippeflader som helleristninger.

Helleristningerne kan ses som billedhistorier og myter, der forklarer verdens sammenhæng. For eksempel forestillede man sig døgnets gang ved, at solen blev hjulpet hen over himlen af forskellige dyr. Natten og døden var forbundet med vand, som også blev brugt ved begravelsesritualer. Billederne viser også de ritualer, som menneskene deltog i, for eksempel processioner og ofringer. Ved søer og moser var der helligsteder, hvor værdifulde genstande blev ofret. Der kendes også særlige bygninger som har været brugt i kulten.

Ny tid, ny gravskik
I perioden efter 1000 f.v.t. var der indført en ny gravskik. De døde blev brændt, og deres knogler blev samlet sammen fra ligbålet og lagt i en lerurne sammen med gravgaver. Urnerne blev gravet ind i syd- eller østsiden af de gamle høje. Højene var altså stadig betydningsfulde, men skiftet fra jordfæstelse til ligbrænding må have betydet store ændringer af de forestillinger, man havde om livet efter døden.

Også offerskikken skiftede i den sene del af bronzealderen: I begyndelsen af bronzealderen ofrede man mest våben (spyd og økser), mens man 700-800 år senere mest ofrede store samlinger af kvindesmykker. Lurer, bronzehjelme, store bronzekar, guldskåle – ikke mindst kultgenstande som solvognen er alle offerfund, som både i dag og i bronzealderen var enestående. Fra slutningen af perioden finder man også lig af mennesker i moserne, men om de er ofret eller døde på anden vis, ved vi ikke.

Bronzealderens mennesker i Danmark vidste, hvad der foregik i så fjerne egne som Middelhavsområdet, og enkelte af dem må have været på årelange rejser. De livlige kontakter overalt i Europa var fredelige med udveksling af varer og gaver og knytning af sociale bånd, men der var også ufred og konflikter. Sværdet blev opfundet i bronzealderen, og det blev brugt sammen med andre våben som spyd, bue og pil og økser.

Forslag til videre læsning:
Jørgen Jensen 1998: Manden i kisten. Hvad bronzealderens gravhøje gemte. Gyldendal
Jørgen Jensen 2002: Danmarks Oldtid. Bronzealder 2.000 – 500 f.kr. Gyldendal
Mads Kähler Holst, Marianne Rasmussen og Henrik Breuning-Madsen 2004: Skelhøj. Et bygningsværk fra den ældre bronzealder. Nationalmuseets Arbejdsmark 2004, p.11-26

Link til Nationalmuseets hjemmesider:

http://www.guderoggrave.dk/
http://skelhoej.natmus.dk/

 Forslag til illustrationer:

Lurer
Egtvedgraven
Muldbjerggraven
Højgruppe i landskab
Bælteplade eller soltegn på helleristning
Rekonstruktionstegning af opbygning af storhøj: (Fig. 4 i Mads Kähler Holst, Marianne Rasmussen og Henrik Breuning Madsen 2008: Cirkler, sfærer, hjulkors og høje. By, marsk og geest nr. 20. Sydvestjyske Museer