Temaartikel skrevet af: Birgitte Holten

1 anbefalinger

I den komplicerede internationale situation omkring 1800 var dansk udenrigspolitik fanget i stormagternes spil. Danmark havde tre hovedformål med sin udenrigspolitik i disse år: at opretholde neutraliteten; at sikre det fortsatte rigsfællesskab med Norge; og at overtage så meget som muligt af de krigsførende landes handel og søfart. I Napoleonskrigene led Danmark nederlag på alle tre områder.

Frankrig og England havde gennem hele 1700-tallet været optaget af en intens rivalisering, som medførte flere krige, både i Europa og i kolonierne – især i Nordamerika. Mange andre europæiske stater deltog i disse krige i vekslende alliancer, men Danmark holdt sig neutral til stor fordel for dansk handel og søfart, som kunne erobre markedsandele fra de krigsførende lande. Den såkaldte florissante (blomstrende) handel i slutningen af 1700-tallet bragte enorm rigdom til København og det voksende danske handelsborgerskab. Men samtidig gav den grobund for konflikter med England, der beskyldte danske skibe for at bryde neutraliteten.

Slaget på Rheden
Danmark havde i 1773 indgået et neutralitetsforbund med Rusland for at have en allieret mod Sverige. Da Rusland i slutningen af 1800 erklærede England krig, stod Danmark i en umulig situation: Enten krig med England eller risiko…

• Vis hele artiklen