Temaartikel skrevet af: Niels Kayser Nielsen

1 anbefalinger

Fritid har ikke altid været en selvfølge. Først kunne kun adelen og det bedste borgerskab bruge deres arbejdsfri tid ved kysterne, i teatret eller på jagt. Senere fik også funktionærerne ferie og weekend, de kunne bruge på at dyrke de nye sportsgrene fra England. Først i 1900-tallet fik arbejderne endeligt også tid og lov til at kaste sig over kolonihaver, badminton og baller i forsamlingshuset.

Fritid er et nyt fænomen. Ganske vist har man altid holdt pauser i arbejdet, men set i et historisk perspektiv dukker en egentlig arbejdsfri tid først op i anden halvdel af 1700-tallet. I Danmark var den frie tid længe forbeholdt adelen og borgerskabet. Adelen brugte ofte fritiden på at gå på jagt, mens borgerskabet kastede sig over læsning, det såkaldte salonliv og teater. Her lignede Danmark resten af Europa. Men danskerne havde noget de andre europæiske spidser ikke havde – nemlig masser af kyst. Så da det omkring år 1800 blev moderne at tage til stranden og bade, kunne det danske aristokrati være helt med på den europæiske bølge.
I første omgang var bade- og sommerlivet et hovedstadsfænomen. I sommermånederne rykkede de velhavende københavnere nordpå og kaldte det ”at tage på landet”, selvom det var kysten, de opsøgte.…

• Vis hele artiklen