Drivkraft

Tema

Energi driver samfundets hjul

0 anbefalinger

Stikkontakterne giver i dag adgang til den energi, der får hjemmets maskinpark til at fungere lige fra computeren, fjernsynet og telefonen til køleskabet og boremaskinen. Den hånddrevne vaskemaskine er forlængst passé, og vi er blevet så afhængige af elektriciteten, at strømsvigt huskes i årevis. Ved indgangen til 1900-tallet var elværker derimod en ny teknologi, og elektriciteten blev kun langsomt udbredt til de danske hjem. Ofte skete det i konkurrence med bygassen, der i dag næsten er forsvundet, men som ved indgangen til 1900-tallet oplyste mange danske byer.

Strømmens kilder
Hvordan strømmen i stikkontakten produceres – på kulfyrede kraftværker, med atomkraft, vandkraft, vindmøller eller i solceller – er ligegyldigt for vores brug af elektricitet. Valget af kraftkilde er dog ikke kun et spørgsmål om teknik. Det handler også om politik. Det vidner bl.a. debatten om atomkraft, der betød at Danmark i modsætning til sine naboer ikke byggede atomkraftværker, og debatten om CO2 og klimaforandringer, om. Adgangen til energikilder som kul, olie, gas, vandfald og biomasse er også afgørende. I Danmark førte en tradition for at udnytte vindens energi ikke blot til mange vindmøller i det hjemlige landskab, men også til en eksportsucces.

Industriens energibrug
Tidligere havde industrien brug for at etablere sig i nærheden af naturens energikilder for at få drivkraft til maskinerne. Den første industri lå derfor ofte ved vandløb, som kunne drive møllehjul. I 1800-tallet begyndte energikilder som mennesker, hestegange, vind- og vandmøller at få konkurrence fra dampmaskinen, der i 1700-tallet blev udviklet fra en simpel pumpemaskine til en mere effektiv kraftkilde. Den første danske dampmaskine stod færdig i 1790, men var så ineffektiv, at den blev revet ned igen. Dampmaskiner fik størst betydning efter 1850. Ved århundredets afslutning leverede dampen næsten 90 procent af den mekaniske kraft, som dansk industri brugte. Samtidig var industrien vokset.

Dampens afløsere
I begyndelsen af 1900-tallet tog nyere motortyper som firtaktsmotor, elektromotor og dieselmotor over. De nye motorer var billigere og krævede mindre plads. De nye motortyper kunne stå decentralt placeret ved maskinerne frem for at have en central dampmaskine, som trak alle maskinerne ved hjælp af et sindrigt system af aksler og remme. Det ændrede bl.a. udformningen af industriens bygninger. Dampkraften bliver i dag kun udnyttet i dampturbineanlæg på elværker.

El og benzin kører om kap
Også transportmidlerne udviklede sig i takt med motorerne. Dampmaskinen var en vigtig forudsætning for udviklingen af jernbanen og revolutionerede skibsfarten. Benzinmotoren kom til gengæld til at trække biler og flyvemaskiner, indtil jetmotoren tog over i luften. I bilen havde benzinen dog i første omgang hård konkurrence fra el og damp, og det var f.eks. en elbil, der først kørte 100 kilometer i timen. Både elbiler og dampbiler blev trods fordele som mindre støj og lettere betjening udkonkurreret af benzinbilen i 1900-tallets første årtier. Landet blev overstrøet med benzinstationer, og dermed blev der opbygget en infrastruktur, der gjorde det let at benytte benzin- og dieselmotorer som drivkraft. Muskelkraft er i dag kun væsentlig for et transportmiddel: cyklen.