Temaartikel skrevet af: Michael Bregnsbo

3 anbefalinger

Enevælden er både betegnelsen for en styreform og for perioden 1660-1848, hvor Danmark som stat og samfund blev grundlæggende forandret. I international sammenhæng var den danske enevælde unik. Dels fordi kongen var udstyret med al lovgivende, dømmende og udøvende magt, dels fordi den især var rettet mod adelen. Overraskende nok gjorde enevælden den efterfølgende demokratisering i Danmark lettere.

I efteråret 1660 blev det afgørende skridt mod enevælde blev taget i Danmark. Det skete ved stændermødet i København. Adel-, borgerstanden og gejstligheden deltog på mødet, mens bondestanden ikke var indbudt. Stændermødet var sammenkaldt for at få rettet op på den katastrofale statsfinansielle situation oven på Svenskekrigene. De ikke-adelige stænder, ikke mindst Københavns borgere, mente, at de havde reddet Danmark fra undergang under Svenskekrigene, mens adelen havde svigtet. Derfor fandt mødet sted i en atmosfære af gensidig mistillid.

Fællesfront mod adlen
Ved mødet blev der dannet en fællesfront af borgerstanden, gejstligheden og kredse ved hoffet, der ønskede at svække adelen. Denne alliance foreslog indførelse af arvekongedømme til erstatning af det hidtidige valgkongedømme. Da…

• Vis hele artiklen