Temaartikel skrevet af: Tyge Krogh

3 anbefalinger

Forbrydelse betaler sig ikke, har straffe altid skullet demonstrere. Men metoderne til afstraffelse har ændret sig markant gennem tiden. Engang var dødsstraf populært, og Gud spillede en vigtig rolle i domsafsigelsen. I dag slipper kriminelle med livet i behold. Moderne fængsler bliver gradbøjet i alt fra ungdomsfængsler og uddannelse til åbne fængsler og elektroniske fodlænker.

Langt op i 1700-tallet havde landets rettersteder fyldte galger flankeret af hoveder på stager og hovedløse kroppe udstillet på hjul og stejle. Tyve blev hængt. Fosterdræbende kvinder fik deres afhuggede hoved udstillet på en stejle på retterstedet. Rovmordere blev lagt på hjul og stejle. Forbund med Fanden eller naturstridig seksuel omgang som blodskam eller sodomi udløste døden på bålet. Drab som følge af hidsighed i slagsmål blev straffet med en såkaldt ærlig henrettelse med sværd, hvor legemet bagefter kunne begraves på kirkegården.

Sjælefrelse for drab
Dødsstraffene udtrykte mere end samfundets vrede. Bag de fleste henrettelser lå guddommelige krav om dødsstraf. Men Gud ville også at kirken skulle kæmpe for at frelse den dødsdømtes sjæl. Derfor blev henrettelserne…

• Vis hele artiklen