Forbrydelse og straf

Tema

Fra galgen til elektronisk fodlænke

4 anbefalinger

Langt op i 1700-tallet havde landets rettersteder fyldte galger flankeret af hoveder på stager og hovedløse kroppe udstillet på hjul og stejle. Tyve blev hængt. Fosterdræbende kvinder fik deres afhuggede hoved udstillet på en stejle på retterstedet. Rovmordere blev lagt på hjul og stejle. Forbund med Fanden eller naturstridig seksuel omgang som blodskam eller sodomi udløste døden på bålet. Drab som følge af hidsighed i slagsmål blev straffet med en såkaldt ærlig henrettelse med sværd, hvor legemet bagefter kunne begraves på kirkegården.

Sjælefrelse for drab
Dødsstraffene udtrykte mere end samfundets vrede. Bag de fleste henrettelser lå guddommelige krav om dødsstraf. Men Gud ville også at kirken skulle kæmpe for at frelse den dødsdømtes sjæl. Derfor blev henrettelserne til religiøse ceremonier med salmesang bønner og præstens velsignelse. Man mente efterhånden, at ingen kunne være sikrere på at komme himlen end den dødsdømte, som præsten meddelte syndsforladelse lige inden hovedet rullede.

I 1600-tallet blev hundredvis brændt for trolddom efter tilståelser, som ofte var fremtvunget under tortur.  I 1700-tallet voksede en ny uhyggelig forbrydelse frem næret af den religiøse henrettelsesceremoni. Mange selvmordskandidater valgte at dræbe et barn, fordi de forventede sjælens frelse ved den efterfølgende dødsstraf. Samfundet forsøgte at afskrække de indirekte selvmordere med frygtelige straffe som levende radbrækning og knibning med gloende tænger. Intet hjalp, før staten nødtvungent opgav dødsstraffen for denne forbrydelse. 1800-tallet havde kun få henrettelser - især af grove rovmordere. Den sidste almindelige forbryder blev henrettet i 1892. Efter anden verdenskrig blev 46 henrettet for landsforræderi.

Brændemærkede tyve
Tyveri var et voksende problem i 1700-tallet. Også som organiseret kriminalitet. De fleste tyve blev dog ikke hængt, men modtog i stedet vanærende offentlige pisk og fik et brændemærke i panden. Det skete ved straffepælen eller kagen, som stod på byernes torve og ved herredstingene.

Arbejde i lænker
Allerede i slutningen af 1500-tallet bad Christian den Fjerde om at få tilsendt hængeklare tyve som arbejdskraft til sine store fæstningsbyggerier. Men først i 1700-tallet blev straffearbejde indskrevet i loven. Nye tugthuse blev bygget i København, Viborg, Odense og Stege på Møn. De værste mandlige forbrydere blev indsat i Stokhuset i København, hvor de i lænker og med militære vagter blev udlejet som arbejdskraft til byens borgere. Idealet var, at de indsatte med deres arbejde kunne betale for straffeanstalternes drift. Arbejdet var hårdt, mens mad, tøj og opvarmning var sparsom. I 1817 satte de indsatte Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn i brand i oprør mod de usle forhold.

Isolationsfængsel til eftertanke
I 1800-tallet blev kongstanken, at fangerne skulle afskæres fra dårlig påvirkning og i ensomhed ransage deres sjæl og høre Guds kalden. Tugthuset i Horsens og forbedringsanstalten i Vridsløselille blev bygget i 1850’erne og indrettet til total isolation med eneceller. I opdelte gårde trak fangerne frisk luft uden at møde andre indsatte. Metoden var frygtelig dyr og førte snarere til nervøse lidelser end moralsk lutring. Forbedringer kom til med fængselsbibliotekerne og fængselsselskaberne, som arbejdede for at støtte nyligt løsladte fanger. Den totale isolation i fængslet blev snart opgivet.

Jagten på bedre samfundsborgere
Muligheden af forbedring under fængselsophold har altid været stærkt omdiskuteret og er det endnu i dag, men tanken om forbedring har præget 1900-tallets straffeinitiativer. Kortere straffe afsones i arresthusene, længere straffe i statsfængslerne. Farlige kriminelle bliver isoleret i særfængsel. Moderne fængselspolitik omfatter også ungdomsfængsler, åbne fængsler, uddannelse under fængselsophold og senest elektroniske fodlænker.

Litteratur:
Tyge Krogh: Oplysningstiden og det magiske. Henrettelser og korporlige straffe i 1700-tallets første halvdel (Samleren 2000)
Peter Scharff Smith: Moralske Hospitaler. Det moderne fængselsvæsens gennembrud 1770-1870 (Forum, 2003)