Temaartikel skrevet af: Erland Porsmose

1 anbefalinger

De danske godsejere har gennem historien været yderst magtfulde. De kongetro opbyggede en ridderhær, fik skattefrihed og magt over en hel lokalbefolkning. I 1500-tallet skiftede herremanden navn til adelsmanden, og i 1600-tallet ejede adlen halvdelen af landets gårde og jorde. Kongen ejede resten. Det var trængselstider for den almindelige bondemand.

Omkring år 1200 var Danmarks konge i færd med at opbygge en moderne rytterhær, en ridderhær, efter vesteuropæisk forbillede. En kamptrænet hest, våben og rustning var kostbare investeringer, og kongen tilbød derfor skattefrihed som løn til de mænd, herre-mænd, der ville tjene deres herre i fuld udrustning på egen bekostning. Jo mere jord desto større fordel af skattefriheden, så det var forudsigeligt, at jordrigdom og herremands-tjeneste kom til at følges af. Mange herremænd understregede det militære formål ved at befæste deres egen gård, hovedgården eller herregården, som den senere hed. Rundt om i landet findes mange voldsteder fra disse befæstede anlæg, oftest fra 1200-1300-tallet, der var plaget af mange borgerkrige og indbyrdes fejder mellem herremændene.

Endnu i 1500-tallets første halvdel opførtes…

• Vis hele artiklen