Temaartikel skrevet af: Cathrine Kyø Hermansen

0 anbefalinger

Danske konger har siden 1500-tallet inviteret dygtige fremmede og religiøst forfulgte til landet. Også senere har vi sendt bud efter fremmed arbejdskraft fra både Polen og Tyrkiet, mens flygtninge fra verdens brændpunkter er kommet af sig selv. Indvandringens historie er broget, og området er for længst blevet en central politisk kampplads. Flygtninge- og indvandrerspørgsmålet har flere gange haft afgørende betydning for dannelse af danske regeringer.

Som i de fleste andre lande har danske konger og bureaukrater fra de tidligste tider haft et praktisk forhold til indvandrere og flygtninge. Hvis de kunne være til nytte og hjælpe os med at handle, producere, bygge eller administrere, var de velkomne. Selv om der findes tidligere eksempler, får Danmark først i det 20. århundrede en tradition for at tage imod politisk forfulgte flygtninge.
I 1520erne hentede Christian den Anden 184 hollandske familier, kendt for deres dyrkning af grøntsager, til Amager. I 1720 inviterede Frederik den Fjerde en gruppe huguenotter til at bosætte sig i Danmark. De reformerte huguenotter havde i 1685 mistet deres trosfrihed i det katolske Frankrig og måtte derfor slå sig ned rundt om i Europa, hvor de vandt et ry for at dyrke tobak. I 1759 averterede Frederik den Femte efter tyskere – i dag kendt som kartoffeltyskere, fordi de dyrkede den herhjemme i 1700-tallet relativt ukendte…

• Vis hele artiklen