Industri

Tema

Fra møller til computere

7 anbefalinger

Bacon er nærmest synonym med Danmark ude i verden. Gennem de sidste knap 200 år har Danmark været og er fortsat et af de mest produktive landbrugslande i Europa og eksporterer store mængder fødevarer – især bacon og smør. Derimod skulle råstoffer til industrien importeres. Frem til begyndelsen af 1960’erne producerede dansk industri fortrinsvis til hjemmemarkedet. Både danskere og udlændinge opfatter fortsat ofte Danmark som et landbrugsland, selv om der længe har været dieselmotorer fra Burmeister & Wain i flere udenlandske skibe og roterovne fra FLSmidth på cementfabrikker i fjerne egne.

Landbrug er mest synligt
Landbrug præger landskabet uden for byerne. Så meget som 60 procent er opdyrket. Industrien fylder mindre, selvom den er let at få øje på langs jernbaner og motorveje, ved havnene og i byernes randområder. Fabrikkerne kan få grus, ler og kalk fra den danske undergrund, men råstoffer som kul og jern findes stort set ikke i landet. Der er heller ikke større industriregioner baseret på råstoffer som eksempelvis kulindustrien i det tyske Ruhr-område. Den danske industri er overvejende at finde i byerne, hvor erhverv som handel og transport også holder til.

Politikere overså industri
Det politiske har også været præget af landbruget. På karakteristisk vis omtalte Det Konservative Folkepartis partiprogram endnu i 1945  landbruget som landets største erhverv, selv om industrien allerede begyndte at ændre samfundet markant fra 1840. Siden 1930 beskæftigede industrisektoren faktisk flest. Men først i 1950’erne dukkede industrialisering, vækst, rationalisering, egnsudvikling og velfærdsstat for alvor op i den politiske debat. Trods landbrugets historiske dominans er den danske industrisektors størrelse tæt på det europæiske gennemsnit. Servicesektoren har dog været større end både industri og landbrug siden 1970.

Kul på dansk import
Danmark har ikke kul og jern, og først fra 1970’erne begyndte olieudvindingen i Nordsøen. Men Danmark ligger relativt tæt på andre lande med råstoffer og på den europæiske industrialiserings kerneområder: Midtengland og Sydvesttyskland. Allerede i 1800-tallet var det for eksempel næsten lige så billigt at sejle kul fra Newcastle til København som til London.

Godt øje til gode idéer
Samtidig har Danmark en lang tradition for at overtage nyskabelser fra nabolandene. Det gælder både institutioner som universiteter eller handelskompagnier og den seneste mode inden for musik, tøj eller arkitektur. Industrien har fulgt traditionen for at efterligne. Som i nabolandene indrettede danskerne hammerværker til forarbejdning af kobber og jern på trods af landets manglende råstoffer. Et eksempel fra 1800-tallet er Godthaab Hammerværk. I 1900-tallet etableredes enkelte stålværker som Det Danske Stålvalseværk fra 1942.

Industriens naturlige drivkraft
Møller kom allerede til landet i middelalderen. I 1802 var der omkring 940 vandmøller og 650 vindmøller. De fleste var kornmøller. Fra 1500-tallet anlagde kongemagten en omfattende rustningsindustri i delvist samarbejde med storkøbmænd. Industrien omfattede kanonstøberier og krudtværker i Frederiksværk, geværfabrikation i Hellebæk, klædefabrikation og skibsbyggeri som på Slotsøen og Holmen. Langs flere åer dannede vandmøllerne små, lineære industrilandskaber som Mølleåen.

Mekanisk revolution
I England ændrede samfundet sig markant med den første industrielle revolution i England omkring 1770. Alene den teknologiske fornyelse medførte mekanisering af tekstilindustrien, indførelse af jernstøbning, maskinværksteder og dampmaskiner, brug af bomuldsstoffer, kul og jern. Fornyelserne blev opfanget i Danmark, hvor der blev opført mekaniserede fabrikker som Usserød og Brede Klædefabrikker. Men deres gennemslag var begrænset.

Nye fabrikker i gammel stil
Omkring 1840 voksede industrialiseringen for alvor - først i København, senere også i Odense, Aalborg og de østjyske byer. Danmarks første jernbaner blev anlagt, og byerne voksede. Men danskerne byggede, som de plejede, selv om flere arbejdsprocesser blev mekaniseret og dampmaskinen udbredt. Byernes nye brokvarterer gentog gamle bydeles blanding af beboelse og erhverv. Man genbrugte gamle bygningstyper og placerede byggerierne, som man plejede: omkring en eller flere gårdspladser. Et eksempel er Rud. Rasmussens Snedkeri på Nørrebro i København. Og J.C. Jacobsen indrettede Gamle Carlsberg med gårdspladser, driftsbygninger, hovedbygning og have. Det var som et herregårdsanlæg.

Centrum for service og handel
Med den anden industrielle revolution fra omkring 1890 begyndte elektriciteten at blive danskernes foretrukne energiform. Brugen af stål blev også udbredt. Flere virksomheder blev større. Derfor blev bureaukratisering og planlægning af både produktionsanlæg og økonomi mere almindelig. Samtidig voksede servicesektoren. Det indre København begyndte at blive omdannet til et centrum alene for handel og service – et citykvarter. Idealet blev at adskille boliger og erhverv. De første industrikvarterer blev udstykket, og fabriksanlæggene blev oftere indrettet rationelt efter produktionsgangene. Det er Aalborg Portland og Den Hvide Kødby i København eksempler på. Udviklingen hang blandt andet sammen med naturvidenskabernes og ingeniørernes voksende betydning.

Produktion på samlebånd
Fra 1950 slog masseproduktion og planlægning for alvor igennem. Olie blev industriens foretrukne energikilde. Samtidig udkonkurrerede lastbiler og personbiler jernbanen. Efter amerikansk forbillede blev idealet store velplanlagte industriområder med store enetages flade bygninger, hvor samlebåndene kunne opstilles og rokeres rundt efter behov. Fabrikkerne blev placeret længere borte fra de gamle bykerner med butikker og serviceerhverv. Samtidig flyttede industrien længere væk fra hovedstaden og de østjyske byer. I stedet kom produktionen til landbrugets gamle domæner. Eksempler er Lindø med samlebåndsproduktion af supertankere og Danfoss på Als. Den ene flade bygning efter den anden skød op omkring grundlæggerens fædrene gård, hvor Danfoss begyndte produktionen. Både Lindø og Danfoss opførte særskilte boligområder. Herning blev central for trikotageindustrien.

Computere overtager styringen
Med den tredje industrielle revolution efter 1970 har elektronisk databehandling og overførelse fået stadig større betydning. Produktion og lagerstyring er blevet automatiseret med computerstyrede maskiner. Antallet af industriarbejdspladser er faldet, mens arbejdet med at planlægge produktionen og vedligeholde maskinerne beskæftiger flere. Samtidig har oliekrisen i 1973 skabt fokus på at optimere energiforbruget. Desuden er kravene om at begrænse forurening og forbedre arbejdsforholdene skærpet.

Læs mere:

Industri, Industri 25 Stk. dansk kulturarv. Gads Forlag 2007.

25fantastiske industrier http://www.kulturarv.dk/25fantastiske/forside/