Jægerstenalder: De tidligste tider

Tema

Ældre stenalder - paradis på jord?

0 anbefalinger

Den lange begyndelse
Ældre stenalder udgør langt størstedelen af den samlede danmarkshistorie. Alligevel er det den tidsalder, der har sat sig de svageste spor i det danske landskab. Området var tyndt befolket, og menneskene opførte ikke varigt synlige monumenter. Ser man nærmere efter, kan man dog let støde på levn fra disse tidlige tider på mark, strand og havbund.

Redskabernes udformning var under løbende forandring, og menneskers levevis måtte jævnligt justeres efter de store ændringer, der skete med klima, havniveau, vegetation og dyreliv.
Der har givetvis levet neanderthalmennesker i det danske landskab for cirka 125.000 år siden. Den nuværende mennesketype færdedes her fra cirka 12.000 f.Kr. Tidsalderens afslutning er defineret ved landbrugets ankomst cirka 3950 f.Kr.

Små mennesker
I Danmark er der fundet rester af flere hundrede skeletter af mennesker fra ældre stenalder. De viser, at befolkningen dengang var væsentligt mindre end nutidens danskere. Gennemsnitshøjden for kvinder og mænd var henholdsvis 150 centimeter og 170 centimeter. Den gennemsnitlige levealder var også lavere end nu, især for kvinder.

Ansigtstrækkene var generelt grovere end hos vore dages mennesker. Det kan skyldes den anderledes kost, som krævede meget mere tyggearbejde. Forskellene til nutidens befolkning var dog ikke større, end at et stenaldermenneske efter passende vask, hårtrimning og påklædning ikke ville virke specielt afvigende i gadebilledet.

Kulturerne
Arkæologer har kaldt fundene fra årtusinderne efter istidens gletsjere for Hamburg-, Federmesser-, Bromme- og Ahrensburgkultur. Fundene er hovedsagelig genstande af flint. Sporadisk bevarede knogler tyder på, at rensdyrjagt var et afgørende erhverv. Bopladsfundene tyder på, at datidens mennester levede i små familiegrupper, som ofte skiftede opholdssted og kun medbragte få ejendele.

Kulturforholdene i de efterfølgende årtusinder, Maglemosekulturens epoke, er væsentligt bedre belyst. Oplysningerne stammer især fra velbevarede mosepladser med et rigt sortiment af måltidsrester - og af redskaber og våben af træ, ben og hjortetak. Disse sumpbopladser er tilsyneladende alle fra den varme del af året. Hvor man opholdt sig om vinteren, vides ikke med sikkerhed.

I Kongemose- og Ertebøllekulturernes epoker havde tæt løvskov bredt sig over hele landet. Menneskene boede især ved kysterne og gennemførte jævnligt jagtekspeditioner ind i landet. Bopladserne giver et omfattende indblik i tidens materielle og åndelige kultur. Gravfund vidner om omsorg for de døde, og gravgaver kan opfattes som tegn på en tro på et liv efter døden. Skeletterne afslører også hyppig brug af hårdtslående argumenter. Læsioner efter øksehug ses især på kranier fra voksne mænd.

Den sunkne verden
En meget stor del af ældre stenalders landskaber er nu forsvundet under bølgerne. Efterhånden som istidens gletsjere smeltede, steg havets overflade nemlig mere end 100 meter. I rensdyrjægernes og Maglemosekulturens epoker var der landforbindelse både til nutidens England og Sverige. Cirka 7000 f.Kr. brød havet gennem Storebælt og gjorde Østersøen salt. Landbroen mellem Sjælland og Skåne blev overskyllet cirka 6500 f.Kr. Helt frem til skiftet mellem ældre og yngre stenalder fortsatte havet med at æde sig ind på landet.

For arkæologien er stenalderens store havstigning både til fordel og ulempe. Bopladser på havbunden byder af og til på ekstremt gode bevaringsforhold for oldsager af let forgængelige materialer. Til gengæld er det vanskeligt at finde og udgrave den slags lokaliteter. Vi ved derfor praktisk taget intet om, hvordan tilværelsen formede sig ved kysterne gennem de første mange årtusinder af danmarkshistorien.

Tidens teknologi
Fundene fra ældre stenalder består hovedsagelig af flint, som var det vigtigste råmateriale til knive, pilespidser, bor og økser. Genstande af plantefibre, træ, ben og hjortetak har udgjort en langt større del af datidens materielle kultur. Men de er kun bevaret i særligt heldige tilfælde.

Buer, spyd, både og hunde var væsentlige hjælpemidler, når man drog på jagt. Der blev konstant eksperimenteret med udformningen af pilenes od af flint, så de passede bedst muligt til de skiftende naturvilkår. Ændringerne i pilespidsernes form er derfor grundlaget for den kronologiske inddeling af tidsalderen.

Både var også uundværlige hjælpemidler ved fiskeri. Desuden benyttede man fiskekroge, fiskespyd og ikke mindst faststående fiskeanlæg af flettede grene.
Til hjælp ved indsamling af skaldyr, nødder og spiselige rødder benyttede man sandsynligvis kurve, net og gravestokke.

Fisk på menuen
Knogler af landjordens storvildt præger ofte det umiddelbare indtryk, når man graver i velbevarede bopladser fra ældre stenalder. I nogle tilfælde er der også mængder af knækkede hasselnøddeskaller. Tager man mikroskop til hjælp, opdager man desuden levninger af andre former for vegetabilsk kost og krydderier som hindbær, strandbede og ramsløg. På kystpladserne kan der være iøjnefaldende mængder af skaller af østers, blåmuslinger og lignende. Skaldyr betød dog ikke noget særligt i befolkningens ernæring. Det gjorde fisk derimod. På de bedst bevarede bopladser er der fiskeben i titusindvis.

Kemiske målinger på menneskeknogler viser, hvordan de enkelte individers kost var sammensat. Mad fra havet, især fisk, var den væsentligste kilde til proteiner blandt de folk, der levede i landet i de senere årtusinder af ældre stenalder. Modermælk var den altdominerende kost for børn op til 3-4-års-alderen.

Kontakt med bønder
Gennem det sidste årtusinde af ældre stenalder havde fisker-jæger-samler-befolkningen i Danmark kontakt med bondesamfund, som havde etableret sig nær Østersøens sydkyst. Der var tale om et handelssamkvem, som blandt andet bragte flotte stenøkser af fremmedartet udseende til landet. Introduktionen af kvægavl og korndyrkning krævede et længere tilløb, men havde til gengæld langt mere vidtrækkende konsekvenser.