Temaartikel skrevet af: Anna-Elisabeth Jensen

0 anbefalinger

Herredømmet over Østersøen var i 1000- og 1100-tallet det samme som kontrol med handlen i hele området. Det var garanti for indtægter fra fiskeri og nedsaltning af sild. I 1200-tallet opstod Hanseforbundet, der oprindelig var et handelspolitisk forbund af en række større og mindre nedertyske søkøbstæder i det tidligere slaviske område. Hansaen monopoliserede Østersøhandlen i 1300-tallet.

I 1000-tallet krydsede fiskere, købmænd og krigere frem og tilbage over Østersøen. Den vestlige Østersø dannede grænse mellem tyskere, danskere og de slaviske vender. Lolland, Falster og Møn hørte til det danske område. Femern, Rygen, Mecklenburg og Pommern var sammen med den østligste del af Holsten vendisk. Området vest for Kiel var tysk. Kongefamilierne hentede ægtefæller på tværs af Østersøen. 1100-tallets krønikeskrivere - Saxo fra den danske side og Helmold fra Bosau på den slaviske side - beretter skiftevis om fredelig sameksistens, skiftevis om splid og spektakel med gengældelsestogter og afbrænding af byer, fiskerflåder og markedspladser.

Skandinaviske købmænd dominerer

Regulære købstæder med stadfæstede love og regler afløste i 1100- og 1200-tallet…

• Vis hele artiklen