Krig & fred

Tema

Miltærhistoriske anlæg

1 anbefalinger

Det danske øriges vigtige strategiske beliggenhed har gennem hele historien sat sine spor i form af militære bygninger og forsvarsværker. Danmarks militære historie er præget af den geografiske placering som uundgåeligt forbindelsesled mellem Østersøen og Nordsøen. Allerede de ældste skriftlige kilder fra vikingetiden og middelalderen vidner om farvandenes store betydning, der som et tveægget sværd rummer militære fordele ved sejladskontrol og overvågning, og ulemper ved sårbarhed overfor angreb.

Den danske flåde og landets geopolitiske placering var uadskillelige faktorer helt fra vikingetiden til under den kolde krig. Siden årtusindskiftet har den militære organisation skiftet fuldstændig karakter. Flåden er stort set nedlagt, efter at den gennem næsten 1500 år har været den vigtigste del af det militære system.

De største krige
Gennem tiden har Danmark været præget af krige. De mest markante krigsperioder i Danmarkshistorien er Venderkrigene i middelalderen, Svenskerkrigene, Napoleonskrigene, de slesvigske krige, anden verdenskrig og den såkaldte kolde krig. Sidstnævnte, der heldigvis aldrig udviklede sig til reel krig, blev afsluttet uden, at der blev løsnet et skud i Europa.

Overalt i det danske landskab er der spor efter militære og civile installationer bygget i forsvarsøjemed. Størsteparten ligger i dag anonymt hen i tilgroede og fredfyldte områder, men de vidner om danskernes vedvarende forsøg på at forsvare sig mod truslen om krig. Det drejer sig om befæstede pladser, folkevolde, våbenofre, voldsteder, sejlspærringer, borge, bunkere, batterier, beskyttelsesrum, flygtningelejre, forsyningsinstallationer, flyve- og flådebaser, fængsler, kaserner, fæstninger, grænsebevogtning, overvågningsanlæg, skydebaner og øvelsesterræn fra forhistorien og frem til den nyeste historie.
Militære anlæg og udstyr går praktisk talt lige så langt tilbage i historien, som det tidspunkt, hvor befolkningen blev bofast. Det er tankevækkende - men ikke overraskende - at det største genstandsmateriale fra Danmarks forhistorie er våben. Det er som om, at netop våbnene er årsagen til nye opfindelser og innovationer. Lige som i dag, hvor eksempelvis computere, satellitter og sonarudstyr er udviklet af militæret.

Krigereliten
Vores kendskab til våbenhistoriens udvikling stammer fra oldtidens gravfund, hvor krigeren er lagt i graven med sine våben. Våbnene spænder fra stenalderens tusindvis af flintøkser og –dolke fra periode 10.000-1800 f.Kr., og som man har fundet og stadig finder på markerne overalt i landet. Fra den efterfølgende periode frem til cirka 500 f. Kr. stammer atter tusinder af bronzesværd og skjolde. De er overleveret i gravfund eller lagt ned i jorden som metaldepoter eller ofre.

Romerske sværd
Når vi nærmer os Kristi fødsel, er der stort set ingen tegn på fredelig sameksistens i Danmark – tværtimod. Jernalderens krigsbytteofre efter de besejrede fjender er nedlagt i søer og moser over alt i landet. Blandt de mange tusinde fund er den største mængde romerske sværd i Europa – og her er vi vel at bemærke flere hundrede kilometer fra den romerske rigsgrænse - Limes. Selv grænsefæstningen Limes har man kopieret i jernalderens grænsedragninger: folkevoldene, hvor palisader, som for eksempel Olgerdiget i Sønderjylland, kunne rumme næsten 90.000 egestammer.

Det militariserede samfund kulminerer i vikingetiden, der er den afsluttende periode af Danmarks forhistorie i tiden cirka 750-1050 e.Kr. Den er karakteriseret af en markant krigerelite, udsøgte og særdeles farlige våben, militærlejre som trelleborgene, hurtiggående skibe som skuldelevskibene, udbygningen af Nordeuropas største forsvarslinje Danevirke, og en angrebslysten hærstyrke, der erobrede store dele af Sverige, Norge, England og Baltikum. Ja, selv i religionen er krigeren omdrejningspunkt personificeret i krigsguden Tyr.

Flydende kasteller
I middelalderen fra 1050-1535 e.Kr. kommer de helt store militære byggerier til i form af teglstenskomplekser, som man ser det 1100-tallets udbygning af Danevirke og i borgbyggeriet. I flådeorganisationen erstattes hundreder af vikingeskibe af ganske få tunge kogger, der har fungeret som flydende kasteller med stort mandskab. Gennem middelalderens lovtekster får vi via blandt andet ”Jyske Lov” indblik i hvem, der var forpligtet til at stille våben og hvilke våben, der var obligatoriske.

Den største ændring i våbenhistorien indtræder i 1300-tallet med krudtets indførelse. Med den gradvise dannelse af den danske stat og det danske samfund, sker der en udvikling hen imod en egentlig værnepligt, som er kendetegnende for 1500-tallets militære organisation. Med dette tiltag bliver de helt store militære statslige byggerier til som blandt andet Fredericias volde og Kastellet i København, samtidig med en udbygning af de kongelige borge. Hver generation sine militære byggerier – ikke mindst i udbygningen af Københavns befæstning, der kulminerede i byggeriet af Vestvolden omkring København i sidste del af 1800-tallet.
Tre faktorer kendetegner nyere tids militære anlæg. For det første har de været dyre at bygge i både materialer og mandtimer. For det andet er det sjældent, at et forsvarsværk har været benyttet i reel ”varm” krig. Bortset fra de tyskbyggede bunkere fra anden verdenskrig. For det tredje udgør de militære anlæg paradoksalt nok i dag nogle af de smukkeste rekreative områder i Danmark.

Frantzen, O. & K. Jespersen (red.) 2008: Danmarks krigshistorie Bind 1: 700-1814. Bind 2: 1814-2008. Gads Forlag.