Temaartikel skrevet af: Malene Hauxner, RIP

0 anbefalinger

Om ’hyrdens’ eller ’arkitektens’ landskab er smukkest, har længe været diskuteret blandt haveentusiaster og havekunsten har pejlet tidens tanker. Enevoldskongernes lysthaver havde skovfelter og skarptskårne alleer. Borgerskabet satte pris på stedets naturlige betingelser. Også i det 20. århundrede har smagen skiftet. Selv den dag i dag lever diskussionen mellem den naturgivne og den menneskeskabte have.

I 1700-tallets første halvdel blev der i Danmark skabt en mangfoldighed af haver omkring landets herregårde og slotte. J.C. Krieger og N.H. Jardin anlagde de enevældige kongers lysthaver ved Fredensborg, Frederiksborg og Marienlyst. Haverne er bevaret i deres oprindelige barokke stil med skovfelter og alleer. og perspektiviske kig til det omgivende landskab.
 

Senere skiftede smagen i takt med, at borgerskabets magt og interesse for individet voksede. I England betød det, at haven i højere grad blev påvirket af det landskab, man var omgivet af med bløde græsbakker, trægrupper, stille vand, kvæg og hjorte. Man fik inspiration fra Rousseaus og malerkunstens romantiske natur, som var meget anderledes end menneskets indhegnede og dyrkede landskab. I 1779 udgav C.C.L. Hirschfeldt første bind af ’Theorie der Gartenkunst’, der er én lang forsvarstale for den naturlige have.…

• Vis hele artiklen