Landskabsarkitektoniske strømninger

Tema

Kampen om havekunsten

0 anbefalinger

I 1700-tallets første halvdel blev der i Danmark skabt en mangfoldighed af haver omkring landets herregårde og slotte. J.C. Krieger og N.H. Jardin anlagde de enevældige kongers lysthaver ved Fredensborg, Frederiksborg og Marienlyst. Haverne er bevaret i deres oprindelige barokke stil med skovfelter og alleer. og perspektiviske kig til det omgivende landskab.
 

Senere skiftede smagen i takt med, at borgerskabets magt og interesse for individet voksede. I England betød det, at haven i højere grad blev påvirket af det landskab, man var omgivet af med bløde græsbakker, trægrupper, stille vand, kvæg og hjorte. Man fik inspiration fra Rousseaus og malerkunstens romantiske natur, som var meget anderledes end menneskets indhegnede og dyrkede landskab. I 1779 udgav C.C.L. Hirschfeldt første bind af ’Theorie der Gartenkunst’, der er én lang forsvarstale for den naturlige have. Haven fulgte den engelske poet Alexander Popes anbefaling af, at de skønneste haver var dem, hvor stedets naturlige betingelser var udnyttet, og hvor havekunstneren ikke arbejdede som arkitekt. Herhjemme fik Næsseslottet, Liselund og Frederiksberg slot den slags haver.
 

Den offentlige bypark
Med den industrielle revolution i 1800-tallet ændrede havekunsten sig igen. 1700-tallets aristokratiske godsejere blev nu afløst af en ny middelklasse fra byerne, og de litterære idéer blev overskygget af lysten til at gøre villaerne mere værd. Med det nye borgerskab fulgte også den offentlige bypark med sportsplæner aflukket fra byens vækst og forurening. I Danmark blev voldparkerne anlagt efter dette koncept, og med imperialismen blev det udbredt til det meste af verden. På trods af sin nye funktion som bypark beholdt Kongens Have i København dog sit præg af renæssancehave.

Ny debat om havekunst
De nationale bevægelser og idealistiske angreb på industrialismen betød, at det internationale parkkoncept måtte vige pladsen. Med det moderne gennembrud i kunst og arkitektur blev også den moderne have diskuteret. En af den moderne arkitektoniske haves vigtigste ideer var at forene skønhed og brug, tænkning og arbejde, fornøjelse og profit, som før havde været uforenelige begreber. Haverne blev mindre, fordi livsstilen var ændret, og de fleste hjem havde reduceret hus- og havehjælpen. Den ordnede plan for den første moderne have rettede landskabshavens kurver ud og gjorde det irregulære regulært.
 

Tilbage til landskabelige træk
  Men det blev G.N. Brandts forudsigelser i ’Der kommende Garten’ (1930), der holdt stik. Nu blev den moderne have et modstykke til den rationelle by med mere landskabelige træk og mere plads til det individuelle planteliv. I G.N.Brandts Hellerup Strandpark og Mariebjerg kirkegård kommer det landskabelige til syne mens det foldes fuldt ud i  C.Th.Sørensens Århus Universitetspark og i ’Københavnsegnens grønne områder’.
 

Først efter Anden Verdenskrig blev det moderne, landskabelige sprog udfordret igen. Ligesom man kan se det på C. Th. Sørensens runde haver i Nærum, begyndte demokratiet at komme til udtryk i en kunstnerisk, men dog kontrolleret form. Men efter studenteroprør, kulturrevolution og økonomisk opbremsning i 1970 genindtog 1930’ernes naturalisme igen førerpladsen.