Lys og lyd

Tema

Lys og lyd over land

0 anbefalinger

Satellit-tv, DAB-radio, internet, mobiltelefoner og masser af lys, rent vand og træk og slip - det er dagens Danmark. For 150 år siden havde vi kun aviser, breve, dunkle stræder og stuer, brøndvand og lokum. Men i 1850’erne tog danskerne hul på det nyfødte demokrati - og en masse nye opfindelser. 

Frimærket og telegrafen
I 1851 indførte postvæsenet en billig enhedsporto, som frimærket var symbol på. Det satte skub i danskernes meddelelsestrang. Fra under 4 millioner brevforsendelser om året steg postmængden i løbet af få år til over 12 millioner breve om året. I 1854 åbnede Statstelegrafen den første elektromagnetiske telegraflinie, der forbandt Helsingør med København og København med Hamburg. I løbet af få årtier var hele kloden spundet ind i telegraftråde, "det viktorianske internet". Det blev forretningslivets og nyhedsmediernes foretrukne kommunikationsform, dyrere men hurtigere end breve.

Nye lyskilder
I Odense leverede det nye gasværk lys til gader og huse fra 1853. I hovedstaden kaldte H.C. Andersen 1857 for ”Det mærkværdige år”. Da sagde københavnerne farvel til tranlygterne og fik gaslys på gader og torve. ”Byen havde fået Gas, og den straalede, saa de gamle Lygter ligesom blev rent borte i det,” skriver H.C.Andersen i Gudfaders Billedbog. Samme år kunne københavnerne opleve det første elektriske lys, da krigskommissær Høegh-Guldberg demonstrerede ”det hvide lys” fra en kulbuelampe på Christiansborg Slots ridebane. I løbet af 1890'erne fik alle større danske byer offentlig elforsyning.

Kolera gav rent vand
Koleraepidemien i 1853 fik danskerne til at diskutere drikke- og spildevandet. Odense var først med filtreret drikkevand efter engelsk forbillede. København fulgte i 1859, og året efter blev de første kloakker taget i brug. Inden det 19. århundrede var slut, havde wc’et, det elektriske lys og telefonen fundet vej ind i de første danske hjem.

Dansk vindkraft
Først i årtierne efter anden verdenskrig var toilet, elektrisk lys og telefon hverdag for de fleste. Overskudsenergien fra elproduktionen og naturgas fra Nordsøen har givet generationer af danskere varme i mange dele af landet. Vi brænder fortsat store mængder af kul, olie, gas og affald for at få lys, varme og drivkraft, men Danmarks største nyskabelse på energiområdet er den elproducerende vindmølle. Den første forsøgsmølle blev opført af Poul la Cour på Askov Højskole i 1891, og i dag er dansk vindteknologi førende på verdensmarkedet.

Vores land er mørkt og koldt det meste af året. Derfor kan det virke mærkeligt, at det tog mere end hundrede år, før de nye lys- og varmeteknologier bredte sig til alle. Det var blandt andet, fordi staten valgte ikke at blande sig i forsyningerne, men overlod initiativet til lokale kræfter.

Daglig statsradio
Staten havde til gengæld stor indflydelse på adgangen til det 20. århundredes nye massemedier: Radio og fjernsyn. Befolkningen var sulten efter både nyheder og underholdning. De trykte medier var vokset eksplosivt i årene omkring 1900, men interessen for radioen slog alle rekorder. Fra 1925 sendte Statsradiofonien dagligt, og femten år senere var der dårligt nok en dansk husstand, der ikke havde radio. Fjernsynet fik en forsinket start i Danmark på grund af anden verdenskrig, men det var allemandseje i løbet af tyve år.

Den personlige computer trængte ind i danskernes hjem lige så hurtigt som fjernsynet. Rekorden slås kun af den moderne mobiltelefon. I 1982 åbnede det første fuldautomatiske mobiltelefonnet (NMT), og de første telefonmodeller var dyre og mere slæbbare end bærbare. I 1992 åbnede det globale GSM 900-net i Danmark, og nu oversvømmedes markedet af de handy og prisbillige modeller, vi i dag forbinder med mobiltelefoni: en mobil for 1 krone, hvis du tegner abonnemennt! Få år senere var der flere mobiltelefoner end danskere.