Middelalder: De lærde kristne

Tema

Kirken erobrer Danmark

1 anbefalinger

I slutningen af 1000-tallet ankom munke til Odense. De kom fra klostret Evesham i England og havde til opgave at værne om den myrdede kong Knuds grav og leve i overensstemmelse med Benedikts Munkeregel fra 500-tallet. Dermed blev Odense et hjemsted for et af de første danske klostre, og benediktinerne, som munkene blev kaldt, blev kendt for deres lærdom og byggeprogrammer. Deres hovedopgave, at bede sammen Davids Salmer, blev kaldt opus dei, Guds arbejde, men munkene udførte også fysisk arbejde i form af kopiering og illustration af håndskrifter, pasning af klosterhaver og omsorg for gæsters fysiske og åndelige behov.
 

Klostrene breder sig
Kort efter år 1100 blev der oprettet benediktinerklostre andre steder i det danske rige, blandt andet i Ringsted, Esrum og Sorø på Sjælland og i Veng i Midtjylland. Odensemunkene sendte en gruppe til Ringsted for at værne om endnu en helgengrav, nemlig Knud Hertugs. I Ringsted blev Danmarks første teglstensbygning opført, og da klosterkirken i 1170 stod færdig tiltrak den pilgrimme, der kunne bede ved Knuds grav. Omkring år 1300 blev der malet et af landets største kalkmalerier i kirken. Maleriet viste Knud Hertugs martyrgerning, og det senere drab på kong Erik Plovpenning i 1250.
 

Kæmpekirken i Esrum
Reformvenlige munke i Europa efterlyste større trofasthed mod Benedikts Regel. I 1098 blev et reformkloster grundlagt i Bourgogne i Frankrig, og det begyndte at udsende munke for at etablere datterklostre. Munkene blev kaldt cisterciensere, og cistercienserordenen blev ud over kirken middelalderens første internationale organisation. De første cisterciensere ankom til Danmark i 1144, og det benediktinske Esrum i Nordsjælland blev omdannet til et cistercienserkloster. I dag står kun en fornem bygning fra 1400-tallet tilbage. Den udgør kun en brøkdel af et kompleks, som rummede en af Nordens største kirker.
 

Munkene ekspanderer
I 1161 grundlagde Esrum sit første datterkloster i Sorø. Munkenes tilstedeværelse betød et effektivt drevet landbrug, samt et vidensniveau, der gjorde ikke blot Sorø men mange andre klostre til tidens læreanstalter.
Cistercienserne slog sig ned overalt i landet, blandt andet i Vitskøl ved Limfjorden, Holme (Brahetrolleborg) på Sydfyn og Løgum Kloster i Sønderjylland. Løgum Klosters smukke teglstenskirke er en af Nordeuropas fornemste klosterbygninger og bliver i dag brugt sognekirke. Andre steder har tiden slettet alle spor, men i Æbelholt uden for Hillerød afdækkede udgravninger fra 1930'erne munkenes medicinske viden.
 

Med lov skal land bygges
I 1100-tallet blev det danske rige en integreret del af det kristne Europa. Unge danske gejstlige som Absalon og flere andre fra Hvideslægten drog sydpå til skolerne i Paris for at læse teologi og lære at udtrykke sig på latin, der var tidens lærde sprog. Med inspiration fra kirkens ret fik Kong Valdemar den Anden vedtaget landskabslove for Sjælland, Skåne og Jylland. Jyske Lovs indledning citeres den dag i dag: "Med lov skal land bygges."
 

Stenkirker til folket
Fra sidst i 1000-tallet havde man travlt med at udskifte trækirker med stenbygninger i Danmark. De mange hundrede nyrejste kirker skulle gøre det muligt for alle danskere at komme ind i Guds hus for at høre præsten prædike på dansk - ikke på latin, som mange tror i dag. I sognekirken blev børn døbt, de døde begravet, og ved påsketid skulle alle voksne til alters efter at have skriftet deres synder. Stenkirkernes antal viser kristendommens gennemslagskraft i hele befolkningen, men det er i dag uklart, hvem der mon byggede kirkerne og om både stormænd og bønder bidrog med penge og arbejdskraft.
 

Gang i byggeriet
De mange borganlæg og voldsteder rundt omkring i landet afslører, at det ikke kun var kirker og klostre som i 1100-tallet skød op. På de blyplader som kong Valdemar den Første fik med i graven i 1182 i Ringsted klosterkirke står blandt andet, at han opførte "en mur af brændte sten, som i almindelighed kaldes Dannevirke, til beskyttelse af hele riget". Et tårn på Sprogø nævnes også. Derudover havde Valdemar i sin levetid travlt med at bygge borganlæg i Kalundborg, Tårnborg ved Korsør, og i Vordingborg. Borganlæggene skulle beskytte danske kyster mod piraters angreb. I Nyborg på Fyn blev der bygget en borg, hvor kongen holdt hof i senmiddelalderen.
 

Udenlandsk knowhow
Spredt omkring i Danmark ligger mange voldsteder, som er rester af middelalderlige forsvarsværker. Et eksempel er Borgvold, som kong Erik Menved i 1314 byggede midt i Viborg by. Det danske landskab er spækket med anlæg der fortæller, hvordan riget blev bygget af kyndige folk, der ofte hentede viden fra udlandet som for eksempel de håndværkere, der lavede Dannevirkes og Ringsted klosterkirkes første teglsten.
 

Pesten åd befolkningen
Middelalderens sidste århundreder fra midten af 1300-tallet til 1536 beskrives ofte som præget af pest og krig. Den sorte død eller byldepesten, som først hærgede landet i 1349, kom igen i flere omgange og betød, at en stor del af befolkningen forsvandt. Landskabet blev spækket med ødegårde, og det dyrkede areal skrumpede ind. Fra midten af 1400-tallet begyndte en ny vækstperiode hvor priser på kornarter og værdien af bøndernes arbejdskraft betød en storhedstid på landet. Den dag i dag bevidner hundredvis af landsbykirker denne periodes frodighed: trælofter blev udskiftet med stenhvælvinger og tårne og våbenhuse blev føjet til de oprindelige bygninger. Det er nu, at mange værksteder rundt omkring i landet (som Isefjordsmesterens) med kalkmalerier forvandlede kirkernes indre til anskuelsesundervisning i Bibelens fortællinger. I Maribo og Mariager blev der først i 1400-tallet oprettet klostre for en ny orden, birgittinerne, mens de danske købstæder voksede frem. København blev begunstiget af Øresundsfiskeri og blev rigets egentlige hovedstad. Verdsligt og kirkeligt set var det danske rige år 1500 en begunstiget del af, hvad der kan kaldes det første europæiske fællesskab: middelalderens kristne Europa.