Moderne gennembrud 1830-1915

Tema

Personlig frihed og økonomisk fremgang

0 anbefalinger

Fjenden stod i Jylland i 1848 og 1864. Der var slag med mange dræbte på dansk jord. Omvæltningen fra enevælde til demokrati skete i 1849. Forfatningskampen i slutningen af århundredet endte med parlamentarismens indførelse i 1901, og i 1915 fik alle voksne mennesker valgret. Indtil da var mænd, der tjente i andres husstand, og alle kvinder udelukket fra demokratiet.

Nogle mere lige end andre
Under enevælden var alle landets indbyggere kongens undersåtter. Men de var ikke lige. Bønder, håndværkere og andre, der levede af kropsligt arbejde var almue. De fleste i almuen var fattige, men også velhavende bønder og håndværksmestre blev opfattet som mindre fine end de dannede og de store jordejere. Der gik et skel mellem almuen og de dannede og mellem herskab og tjenere, der var så stort, at almuen stod med hatten i hånden, når godsejeren kørte forbi. Disse skel var længe om at forsvinde. Først i 1903 blev det muligt for unge, der havde gået i landsbyskolen, at få en videregående boglig uddannelse uden at gå lange omveje.
De første mange år efter demokratiet var indført i Danmark, var det utænkeligt, at bønder, håndværkere og arbejdere kunne blive ministre. En situation som bondepartiet Venstre, højskolebevægelsen, husmandsbevægelsen og arbejderbevægelsen alle var med til at ændre. Den første bonde, der blev minister, var Ole Hansen i 1901, og det var så stor en sensation, at avisernes karikaturtegnere fandt det ustyrligt morsomt, at en bonde skulle til bal med dronningen.

Far bestemmer
Også  i familielivet var de gamle begrænsninger på den enkeltes personlige frihed længe om at forsvinde. For de fleste fædre var det en selvfølgelighed, at de havde et vigtigt ord at skulle have sagt ved børnenes valg af ægtefælle. Kvinder var umyndige. Kun enker havde juridisk ret til at bestemme over egen arv og indtjening. Alle andre kvinder skulle have en mandlig værge. Værgen var normalt deres far eller ægtemand. Ugifte kvinder over 25 år fik i 1857 ret til at bestemme over egne penge og ret til at drive selvstændigt erhverv. I 1880 fik gifte kvinder ret til at bestemme over penge, de selv havde tjent. Næsten juridisk ligestillede blev ægtefæller i 1920’erne. Da fik gifte kvinder også andel i myndigheden over fælles børn. Hidtil havde faderen for eksempel haft ret at anbringe børnene udenfor hjemmet uden moderens samtykke.

Smør, bacon og jernbane
I 1801 levede 80 procent af befolkningen på landet. Landbruget var langt den største sektor i den danske økonomi og gennem hele 1800-tallet en meget dynamisk sektor, der bidrog betydeligt til den økonomiske vækst. De gode tider for afsætning af korn fra 1830'erne til 1870'erne gav grundlag for en kraftig udvikling i byerhvervene. Teglværker skød op for at producere mursten til nye bygninger, og næsten alle provinsbyer fik et jernstøberi, der lavede moderne plove, hakkelsesmaskiner, tærskeværk, komfurer, køkkengrej og meget andet.
Fra midten af århundredet blev bank- og kreditvæsenet udbygget. Omkring 1860 tog jernbanebyggeriet en næsten eksplosiv fart, og der blev etableret først et telegraf- og siden et telefonnet.
I tiden fra 1865 til omkring år 1900 opstod mange nye industrier i samspil med landbruget. Nye landbrugsprodukter blev forarbejdet på sukkerfabrikker, mejerier og slagterier. Smør og bacon blev store eksportvarer. Efterhånden som bønderne opgav selvforsyningsproduktionen, udgjorde de sammen med arbejderne i de nye industrier et voksende marked for dagligvarer. Bryggerier, beklædningsindustri, brødfabrikker og skotøjsfabrikker producerede til et stadig mere købedygtigt hjemmemarked.

Sult og kulde
Gennem 1800-tallet var den økonomiske vækst stor nok til at holde liv i en af de hurtigst voksende befolkninger i Europa. I 1801 var der 0,9 millioner mennesker i Danmark, i 1880 knap to millioner og i 1915 var tallet 2,9 millioner. Men finjusteringen mellem befolkningstilvækst og økonomisk vækst skete hverken automatisk eller smertefrit. Endnu i 1870'erne fik landarbejdere og ufaglærte så lav en løn, at de ikke kunne holde sult og kulde fra døren - også selv om alle familiemedlemmer var flittige og ædruelige. Det kunne ses på kroppen. I gennemsnit var sønner af landarbejdere ved sessionen adskillige centimeter lavere end resten, og mange blev kasseret, fordi deres helbred var for dårligt. Kummerformer kaldte man det.
Reallønnen blev mere end fordoblet for ufaglærte fra 1850 til 1900. Det bragte omsider sultegrænsen lidt på afstand, men ufaglærte måtte stadig bruge omkring 60 procent af deres indtægt til mad, selv om den mest bestod af kartofler, rugbrød og margarine. Enlige kvinder med børn havde det værre. En kvindelig arbejders løn udgjorde kun 40-50 procent af en mandlig arbejders løn.

Strejker gav mere i løn
Reallønnen steg ikke automatisk, selv om den økonomiske vækst gjorde det muligt. Lønningerne begyndte først for alvor at stige fra 1870’erne, hvor arbejdere organiserede sig i fagforeninger og brugte strejker som pression. En kæmpe arbejdskonflikt blev afsluttet i 1899 med Septemberforliget. Forliget betød, at arbejdsmarkedet blev institutionaliseret. Arbejdsgiverne anerkendte arbejdernes ret til at organisere sig, og der blev lavet faste regler for fremtidige forhandlinger og konflikter.

Færre børn, flere cykler
Den generation af kvinder, som blev født i 1860’erne, var den første, der bevidst valgte at få færre børn end deres mødre og bedstemødre. Generationerne før giftede sig sent og fik børn så længe, de kunne. Nu begyndte de unge at gifte sig tidligere, men holdt op med at få børn, når de havde fået tre eller fire. Mødrene blev mindre udslidte, børnene bedre passet og uddannede, og familierne fik en højere levestandard. Det gav rum til nye fornøjelser som ugeblade, biograf, sport og cykler.

Sex, socialister og fremtidsfrygt
I slutningen af århundredet var der ungdomsoprør på flere fronter. Unge forfattere krævede accept af sex uden ægteskab for både mænd og kvinder. Ateister ville af med Gud og kirken, radikale ville afsætte kongen og socialister ville afskaffe kapitalismen. I lægevidenskaben bragte bakteriologien revolutionerende nye muligheder for hospitalsbehandling og operationer. Læger og ingeniører blev set som helte, der med videnskabens og teknologiens hjælp ville løse alle problemer. Hånd i hånd med troen på fremskridtet gik imidlertid også fremtidsfrygt. Gik det hele ikke lidt for hurtigt, kunne menneskers nervesystem holde til tempoet i moderne byliv, og ville mennesket blive ødelagt af alle de moderne bekvemmeligheder?