Stærk i troen

Tema

Danmark er en kristen nation

2 anbefalinger

I nationalsangen "Der er et yndigt land" kaldes Danmark "Frejas Sal", men det er måske ikke alle danskere, der ved, at Freja var en gudinde i den førkristne, nordiske mytologi. Vikingetidens mytologi blev allerede skabt i løbet af jernalderen i det første årtusinde efter Kristus under påvirkning fra forskellig side. Nøjagtig hvilke forestillinger og ritualer, der gemmer sig bag gudenavne og -billeder, offer- og gravfund fra denne tid er vanskeligt at sige. Når vikingetidens Tor og Odin kendes af mange danskere i dag, skyldes det først og fremmest genfortællinger i børnebøger og tegneserier samt den danske kirkefader, N.F.S. Grundtvig (1783-1872), der sværmede for nordisk religion.

Jesus som identitetsmarkør
I 1999 godkendte Kirkeministeriet Forn Sidr, en gruppe, der dyrker de gamle ase- og vaneguder. Forn Sidr er imidlertid en nyhedensk opfindelse. Tilhængerne er ikke vikinger. De har valgt guderne blandt alverdens andre guder, og tilhængerne bestemmer selv, hvordan de tror på guderne.

Selv om Forn Sidr er en topmoderne religion, kan den dog slet ikke konkurrere med den religion, der afløste vikingetidens, nemlig den kristne. Siden år 1000 har denne religion været den altdominerende i Danmark.

Statsreligionen
Det er da også billedet af Jesus Kristus, der har prydet danske pas siden 1997. Kristusbilledet er fra den berømte runesten i Jelling. Her ristede Kong Harald Blåtand (død 986) i runer, at han gjorde danerne kristne. Jellingstenen omtales som Danmarks dåbsattest, og kristusbilledet i danske pas er en national identitetsmarkør: Danmark er et kristent land.

Det har myndighederne på sin vis helt ret i. Grundloven af 1849 (og 1953) garanterer ganske vist religionsfrihed, men også at den "evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten".
På trods af en vis nedgang i medlemstallet er langt størstedelen af Danmarks befolkning fortsat betalende medlemmer af Folkekirken, nemlig 81,1 procent i 2009. Trods stigende tilgang af andre religioner over de seneste 40 år er det stadig landsbykirker, der fanger den rejsendes øje i det danske landskab. Den danske kalender er fortsat gennemsyret af kristne helligdage.

1000 år med Jesus
Kristningen af Danmark begyndte allerede før Harald Blåtand. Missionæren Ansgar byggede kirker i Hedeby og Ribe i 800-tallet, og fra 1000-tallet havde befolkningen overgivet sig til den nye, herskende tro.

I 1536 slog reformationen igennem i Danmark. Den katolske kirke blev forbudt, og den eneste tilladte religion var den evangelisk-lutherske. I 1682 tillod og anerkendte myndighederne dog den romersk-katolske samt den reformerte kirke og en jødisk menighed. Efter 1849 blev seks kristne trossamfund anerkendt ved Kongelig Resolution. De fik blandt andet ret til at vie med borgerlig gyldighed. Med en ny ægteskabslov i 1969 kunne Kirkeministeriet  (fra 2007 Justitsministeriet) give ansøgere tilladelse til at vie med borgerlig gyldighed. Det svarer til en slags 'godkendelse', der giver status og nogle økonomiske fordele.

Religiøs import
Set i lyset af den danske nations 1000-årige monoreligiøse historie fik Kirkeministeriet travlt i kølvandet på globaliseringen. Indvandrere og flygtninge har taget alverdens forskellige religioner med sig i bagagen til Danmark. Men de forbliver mindretalsreligioner. Den kristne religion er i klart overtal. Af de officielt godkendte trossamfund uden for folkekirken tæller de kristne 71. Den romersk-katolske Kirke er den største med cirka 37.000 medlemmer.

Fortsat monoreligiøse
Af ikke-kristne samfund er blandt andet to jødiske, 22 muslimske, seks buddhistiske og fire hinduistiske menigheder officielt godkendte. De 22 muslimske menigheder er de, der har fået vielsesbemyndigelse. Antallet af moskeer (cirka 120) og antallet af menigheder af både sunni- og shia-muslimer er større, men det samlede antal mennesker med muslimsk baggrund er ikke større end cirka 205.000, altså cirka 3,8 % af befolkningen. Forskningen tyder desuden på, at kun omkring en fjerdedel af landets muslimer er særligt troende og praktiserende. Antallet af mennesker, der tilhører andre ikke-kristne religioner i Danmark, er endnu mindre. Et kvalificeret skøn siger, at der i Danmark er cirka 18.000 buddhister, cirka 13.000 hinduer, cirka 6.000 jøder og cirka 400 sikher. Danmark er fortsat altovervejende monoreligiøst.

Kun én moske
Mennesker, der tilhører en ikke-kristen religion, udgør omkring 5 procent af den samlede befolkning. Heraf er cirka 3,8 procent statistiske muslimer. Kristne udgør cirka 83 procent.
Og, rejser man rundt i Danmark, ser man heller ikke mange templer, pagoder eller moskeer. Der er nogle få beskedne buddhistiske og hinduistiske templer, og kun én synlig moske, nemlig Ahmadiyya-moskeen i Hvidovre. Alle andre moskeer er uanselige bede- og mødesteder indrettet i nedlagte fabrikker eller almindelige huse.

Kristne i liv og død
De godkendte trossamfund har ret til at anlægge egne gravpladser. Det jødiske trossamfund, den reformerte kirke i Fredericia, Brødremenigheden i Christiansfeld og en sammenslutning af muslimske menigheder har anlagt gravpladser. Herudover kan de med tilladelse fra Kirkeministeriet få brugsret til særlige afdelinger på Folkekirkens gravpladser. Der findes for eksempel seks jødiske sektioner, 14 katolske og 15 muslimske rundt om i Danmark. Derimod findes der ikke en offentlig gravplads, der ikke ejes af kirken.

Jo, Danmark er et kristent land, og ikke-kristne og ikke-religiøse optager ikke megen plads i hverken Danmarks religiøse historie eller i den danske muld.