Statens Kunstfond

Tema

Kunstproduktion til borgere i hele Danmark

0 anbefalinger

Det er en mangfoldighed af værker, der er blevet produceret i det offentlige rum gennem Statens Kunstfonds 50-årige virke. Værkerne varierer fra enkeltstående skulpturer og underspillede monumenter til højtråbende kolosser, topografiske pejlemærker, rumindretninger og farvesætninger: skulptur, installation, maleri, grafik, keramik og kunsthåndværk.  Værkerne kan opleves i hele Danmark. Fra Skagen til Løgumkloster og fra Vesterhavet i Hvide Sande til Sortedams Dossering i København. Du kan læse mere om Statens Kunstfonds 50-årige virke i bogen ”Stedsans – 25 indgange til kunsten derude”, som er redigeret af kunsthistoriker Camilla Jalving.

Staten som mæcen 
Det var ønsket om mere kunst i offentlige rum, der tilskyndede den demokratiske stat til for alvor at påtage sig rollen som mæcen. ”Mere plads til nutidskunst” stod der på et af billedkunstnernes bannere, da de i 1953 demonstrerede for oprettelsen af en statslig ordning til udsmykning af offentligt byggeri. Billedkunstnernes aktion var katalysator for, at forløberen til Statens Kunstfond blev oprettet i 1956 med henblik på at yde støtte til billedkunst. I 1964 blev den første Lov om Statens Kunstfond vedtaget med et bredt politisk flertal. Loven samlede støtteordningerne til billedkunst, litteratur og tonekunst og er senere blevet udvidet til også at omfatte kunsthåndværk og design, arkitektur, film og scenekunst. 

Kunst af høj kvalitet i hele Danmark
Julius Bomholt, den daværende socialdemokratiske undervisningsminister, senere Danmarks første kulturminister, var politisk bannerfører for, at staten påtog sig rollen som aftager og beskytter af kunsten. Tidligere var det kirken, kongen eller adelen, der bestilte monumentaludsmykninger til at markere begivenheder eller hædre bestemte personer. Det var Bomholts vision, at kunsten i fremtiden kunne spille en endnu vigtigere rolle i samfundet. ”Der er ingen tvivl om, at det vil være af uvurderlig betydning for den opvoksende slægt at kunne færdes i skoler og læreanstalter, hvor maleres og billedhuggeres arbejder kan virke inspirerende og stimulerende på de unges livsforståelse, og for hele landets befolkning at kunne opleve kunsten i offentlige bygninger, kirker, rådhuse, biblioteker, hospitaler o.s.v.”, som Bomholt formulerede det.

Kunst, sted og mennesker
Statens Kunstfonds ordninger for kunst i det offentlige rum har et særligt fokus på udbyttet for producenterne – kunstnerne – og udbyttet for modtagerne – borgerne. Formålet med ordningerne er, at give borgerne i hele landet mulighed for at møde kunst af høj kvalitet og at virke igangsættende og stimulerende for kunstnernes produktion. Det er da også i det offentlige rum, at udvekslingerne mellem kunst, sted og mennesker til stadighed skaber anledninger til forhandlinger, dialog og debat om kunstnerisk kvalitet og kunstens værdi og rækkevidde.

Kunstens udfoldelse i offentlige rum
Kunsten blev ved oprettelsen af Statens Kunstfond betragtet som ”udsmykning”, der var underlagt arkitekturen. Statens Kunstfond har også støttet mange fritstående skulpturer og monumenter, som traditionelt indtager torve og pladser. Men Statens Kunstfond og kunstnerne har samtidigt vedholdende arbejdet for at udforske og udvide kunstens muligheder og rækkevidde i offentlige rum. I løbet af de sidste 50 år er der gennemført projekter, hvor rum og arkitektur smelter sammen i et nyt udtryk. Kunsten har fundet sin plads i landskabet, og kunstens sociale og æstetiske funktion er blevet udforsket i helhedsplaner og byplanlægning.

Her på 1001-sitet udfolder kunsthistoriker Sidsel Kjærulff Rasmussen fortællinger om 25 udvalgte værker, der tegner en varieret historie om de nybrud og ændringer, som kunsten har undergået igennem Statens Kunstfonds 50-årige virke. Værkerne viser kunstens bredde og forskellighed i offentlige rum.