Danmarks første museum
I årene 1839 til 1848 blev landets ældste og måske smukkeste museumsbygning opført ved siden af Christiansborg Slot. Arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll forvandlede den tidligere vogngård til et monument over billedhuggeren Bertel Thorvaldsen og hans livsværk.…
Bigger than Elvis
Andre har muligvis overgået hans berømmelse i deres eftertid, men i sin samtid var billedhuggeren Bertel Thorvaldsen uden tvivl Danmarks største superstar. Thorvaldsen var særligt populær i Italien. Hans italienske eventyr begyndte i marts 1797, hvor han ankom til Rom på et rejsestipendium fra Kunstakademiet. Det var en dag, han resten af livet fejrede som ’sin romerske fødselsdag’. Livet i kunstens hovedstad satte turbo på Thorvaldsens spirende talent, og snart vakte hans skulpturer opmærksomhed i hele Europa. Kunderne stod i kø, og den danske kunstner åbnede flere værksteder i byen, hvor han udførte bestillinger fra både konger og kejsere. Berømmelsen rakte så vidt, at selveste paven besøgte Thorvaldsens atelier i 1826. Der var skarp konkurrence om den kendte kunstner, og han blev overhældt med æresbevisninger, gjort til æresborger og professor i flere europæiske byer. I Danmark ønskede man den berømte dansker hjem, og det lykkedes i 1838, hvor han fik en kongelig modtagelse i København. Skulle han være sammen med kongen, måtte han dog sikre sig ikke at bære flere medaljer end majestæten. Da Thorvaldsen døde, opførte den danske hovedstad en enestående bygning for sit bysbarn, der var en superstjerne værdig. Her kunne kunstnerens skulpturer stå i smukke rum med fresko-bemalede lofter og unikke mosaikgulve. Museet ligger der endnu, med hovedpersonen begravet midt i museets gård.
- Anbefal Log ind eller opret profil for anbefale
- Send
- Del
- Del på facebook
- Tilføj din egen fortælling
Kommentarer til fortællingen (0)
Bidrag til Thorvaldsens Museum
Bidrag med en fortælling om stedet
Bidrag med et eller flere billeder
Bidrag med video
Bidrag med links
Fortællinger (2)
Heltemodtagelse af hjemvendt kunstner
Midt på eftermiddagen 17. september 1838 lagde fregatten Rota til i Københavns Havn. Om bord var…
Andre har muligvis overgået hans berømmelse i deres eftertid, men i sin samtid var billedhuggeren …

Thorvaldsens Museum

Du kan downloade 1001 fortællinger som applikation til din smartphone hvadenten du bruger Android eller IPhone.