Op gennem middelalderen grundlagdes landsbyerne i Danmark. Således også Trelde by. I 1718 besluttede kongen at omorganisere ryttergodset, så der blev udlagt 12 homogene rytterdistrikter: tre i Jylland en på Fyn og 8 på Sjælland og Lolland Falster. Koldinghus Rytterdistrikt lagde sin klamme hånd på en stor del af Fredericias jorder og gjorde alle bønder til fæstebønder under Koldinghus Rytterdistrikt. Det gjaldt også de omliggende landsbyer: Stoustrup, Vejlby, Bredstrup og Trelde. Af overleveringerne fremgår det dog, at bønderne havde langt bedre kår under Koldinghus Rytterdistrikt end fæstebønderne under herregårdene i det øvrige Danmark. Det skyldtes nok mest at Koldinghus lå så langt væk fra bøndernes dagligdag. Overleveringen fortæller også at treldebønderne var stovte og selvsikre. Dette synspunkt støttes også af den kendsgerning at de fleste bønder var i stand til at købe deres gårde da Koldinghus Rytterdistrikt igen blev nedlagt i 1765. Fredericias præsident Hans de Hoffmann havde en finger med i spillet. På bøndernes vegne opkøbte han på auktion i 1765 landsbyerne Stoustrup, Bredstrup og Trelde og videresolgte gårdene til samme pris til fæstebønderne som derved blev selvejere.

Der har i århundreder været en stor samhørighed mellem gårdene i Trelde by og Trelde Skov. Den er en af Danmarks største bondeskove ca. 600 ha. fordelt på et halvt hundrede gårde. Skoven består af Skoven på selve Trelde Næs, Østerskov, Selvejerskoven, Kirkeskoven og Vesterskov og Kirstinebjerg skov inderst mod fælleden. Kirkeskoven tilhørte oprindeligt Egeskov Kirke, men ved aktionen i 1765 over ryttergodset købte borgmester i Fredericia, kammerråd Henrik Richter flere gårde og huse i Trelde, samt Egeskov Kirke med kirketiende. Richter ejede disse ejendomme til han i 1780 solgte det hele på offentlig auktion. Kirken med tiende, jorder og skov købte justitsråd Johannes Ivar Bruun, Fredericia. Skoven overgik senere til svigersønnen major Køpke, der i 1838 solgte til selvejerbønder i Trelde.

Selvejerbønderne i Trelde måtte gang på gang op og markere at skoven hørte til selvejerbønderne og ikke var kronens ejendom. Kongen tiltvang sig ret til jagt i skoven, men kronen kunne ikke disponere over træerne i skoven. Kronens skove i Østjylland var på den tid forhuggede fordi Fæstningen Fredericia krævede meget tømmer til fæstningsværket og bygninger i byen. De store gårde i Trelde har ofte skovstykker både i Øster- og Vesterskov. Skovparcellerne er ofte mellem 20 og 60 m brede og strækker sig fra vandet til de dyrkede agre. Da Fredericia kom til i 1650 havde beboerne også brug for brænde. Der dannedes en ”bæresti” fra skoven over fælleden til Byen. Her bar kvinder, børn og gamle mænd brændeknipper til byen. Den trafik sluttede først efter 2. verdenskrig. Man skønner at byen fik opfyldt 15 – 20 % af sit brændselsforbrug fra Trelde. Bønderne, der ejede skovene, så ikke med milde øjne på den transport, men det var lovligt at samle nedfaldne grene.