Tunø Havn

Fakta

Sejlercentrum siden vikingetiden

Af René Schrøder Christensen (1 fortælling)

Den lille ø Tunø mellem Samsø og Jylland er et af mange små danske øsamfund. Tunø har været præget af landbrug, men mange af øboerne arbejdede tidligere også som sømænd. Der har været sejlads på Tunø siden vikingetiden. Øen fik i begyndelsen af 1900-tallet både mejeri, skole, posthus, to købmænd, brugsforening og vandværk. Middelalderkirken fik i 1801 forhøjet sit tårn, så det kunne bruges som fyrtårn. Øen fik anlægsbro i 1896. I mellemkrigstiden blev der anlagt havnebassin. I nyere tid kom man til Tunø ved at skifte fra Kalundborg-Samsø-Århus-færgen til en kutter i rum sø. Nu går færgeruten til Hou.

Offentligt tilgængelig Areal (km2): 3,5 Fyr/lysfyr: 1801/1906 Festival: 1987 Havneudvidelse: 2000

Vis mere

Udvalgt bidrag

Bilfri ø med festival

Fortællingen skrevet af René Schrøder Christensen

Tid / Periode 1896

0 kommentar 0 anbefalinger

Den lille havn er Tunøs forbindelsesled til omverdenen. Havnens hovedformål er stadig at betjene de fastboende og sommerhusejerne, men med den store vækst i lystsejladsen fra 1960’erne er den fredede bilfri ø i stigende grad blevet et yndet turistmål. Det voksende antal lystsejlere har betydet, at man ved havneudvidelsen i 2000 måtte flytte færgen uden for havneanlægget. Her generer den ikke lystsejlerne, og der blev plads til flere både i havnen. Lystbådehavnens betydning er yderligere blevet forstærket efter 1987, da man etablerede en årlig jazzfestival på Tunø. Der er i dag omkring 118 fastboende på øen, og ved Tunøfestivalen mangedobles øens befolkning. Skibene ligger da meget tæt i havnen, så tæt at man kan nå tørskoet tværs over bassinet fra båd til båd.