Vallø

Fakta

Kongelig velgørenhed

Af Inger-Marie Børgesen, Museumsleder, etnolog (22 fortællinger)

Kernen i de bygninger af Vallø, vi ser i dag, stammer fra cirka 1580 med flere væsentlige udvidelser. I 1708 købte kong Frederik den Fjerde Vallø, som han forærede til Anne Sophie Reventlow, dronning til venstre hånd. Anna Sophie opførte ”af kristelig medlidenhed og kongelig omsorg” et hospital, det vil sige et plejehjem for alderdomssvækkede og kronisk syge, på en plads over for Herfølge Kirke. Selve Vallø blev en institution i sig selv, da Christian den Sjette overtog tronen efter sin fars død og forviste Anna Sophie. Den nye dronning Sophie Magdalene omdannede stedet til et Kongeligt Frøkenstift i 1737.

Delvist offentligt tilgængelig Byggeår: 1580-1904 Areal: 4109 ha

Vis mere

Udvalgt bidrag

Kun adgang for blåblodede jomfruer

Fortællingen skrevet af Inger-Marie Børgesen

Tid / Periode 1737

0 kommentar 1 anbefalinger

Vallø blev en frøkenstiftelse, eller jomfrukloster, med det formål at hjælpe tolv ugifte adelsfrøkener. De unge enlige kvinder var med indskrivelsen sikret en anstændig fremtid og fik som tegn på optagelse en orden med bånd og bryststjerne. Såfremt en Stiftsdame indgik ægteskab, måtte ordenen bæres ved vielsen men skulle siden gives tilbage. Stiftet skulle også udøve omfattende socialt arbejde i lokalsamfundet, hvorfor en stiftslæge blev ansat til at hjælpe ”de trængende”. Valløs forandring til frøkenstiftelse kom ikke til at betyde noget for Vallø Hospital eller det ældre Skeels Hospital, oprettet af Christen Skeel til Vallø i 1641, som fortsatte som hidtil. Ved fundatsændring i 1976 ophørte muligheden for indskrivning i Stiftet. Den nye fundats fik det supplerende formål at virke til fremme af velgørende formål.