1001 FORTÆLLINGER OM DANMARK

Sankt Jørgensgård

Hospital for de spedalske

Udsigt
FOTO: Jakob Nürnberg
Se alle billeder (1)

Sankt Jørgensgård ligger smukt ud mod Svendborg Sund. Bygningskomplekset bestået af en stenkirke og to hvidkalkede bygninger. Kirken dateres til mellem år 1250-1300. Den har afløst et trækapel, som sammen med nogle træhuse blev oprettet uden for byen hundrede år tidligere som Sankt Jørgensgård – tidens spedalskhedshospitaler. Sygdommen spredte sig de næste århundreder, men klingede af i begyndelsen af 1500-tallet. De fleste institutioner forsvandt igen, men nogle forsatte som hospitaler, der dengang var en slags fattiggårde for ældre og svagelige mennesker. Sankt Jørgensgården i Svendborg fungerede frem til 1800-tallet med herresædet Hvidkildes ejer som tilsynsførende for de 15 beboere.

  1. 1 fortælling
  2. Se på kort
  3. Endnu ingen bidrag

De levende døde

De spedalske var både ramt af sygdommen og af omverdenens frygt og afsky. For familie og samfund var de som døde. De var dømt til isolation på Sankt Jørgensgårdene, hvor frivillige hjalp med at passe dem. Kun i helt særlige tilfælde og for at tjene til livets ophold ved at tigge måtte de forlade deres fængsel. Al liv og færden var strengt reguleret, og spedalske skulle altid være lette at genkende. Gik de tiggergang, skulle de skabe opmærksomhed med larm fra en skralde, og havde de brug for at tale, skulle de stille sig mod vinden, så deres ånde eller lugt ikke generede deres omgivelser.

GÅ TIL DET NORMALE WEBSTED