1001 FORTÆLLINGER OM DANMARK

Voergård

Grev Clausens herregård

Voergård
FOTO: Ole Akh
Se alle billeder (1)

Herregården Voergård blev i 1519 overtaget af biskoppen af Børglum. Kort efter blev den ældste del af nordfløjen bygget. Bygningen rummer stadig en sal med hvælvinger og midtersøjle. I 1579 overgik godset ved en byttehandel til adelsdamen Karen Krabbe. Hendes datter Ingeborg Skeel fik 1586-91 opført østfløjen, et toetages hus i renæssancestil med ottekantede tårne, udsmykket med en portal og dekorationer i sandsten. Indvendigt blev Voergård moderniseret først i 1700-tallet. I 1955 blev Voergård overtaget af greve Einar Oberbech-Clausen, der testamenterede godset til en stiftelse. Voergård er åben om sommeren.

  1. 1 fortælling
  2. Se på kort
  3. Endnu ingen bidrag

Fra manufakturhandler til greve

Einar Oberbech-Clausen fra Nyborg var udlært manufakturhandler, men drog som ung til Frankrig. Her blev han sekretær for den franske grev Chenu-Lafitte, der drev vinslotte i Bordeaux. Efter grevens død blev han gift med enkegrevinden. Han blev katolik, og i 1914 gjorde paven ham til greve. Han er den sidste dansker uden for kongefamilien, der har fået den titel. Grevinden døde i 1941, og efter krigen besluttede Oberbech-Clausen at sælge sine franske vinslotte og flytte til Danmark. I 1955 købte han Voergård. Han overførte det skatkammer af franske møbler, porcelæn og malerier, han havde arvet efter sin kone, til gården.

GÅ TIL DET NORMALE WEBSTED