Andelsmejeriet i Hjedding

Hjedding Andelsmejeri begyndte sin produktion i 1882 som det første andelsmejerii Danmark. Mejeriets lille, originale Maglekilde-centrifuge og smørkerne revolutionerede dansk mejeridrift og landbrug.

Om Andelsmejeriet i Hjedding

Your flash plugin version does not match the required version 9.0.0 for this website. Please go to http://www.adobe.com/shockwave/download/

MÆLK. De to kokke og brødre James og Adam Price er glade for mejeriprodukter. Smør, fløde og økologiske oste. Se dem her fortælle om nydelsen ved danske mejeriprodukter - en tradition som begyndte i 1800-tallet i de små andelsmejerier.

En lille revolution
Det lille vestjyske andelsmejeri Hjedding Andelsmejeri syd for Ølgod fra 1882 er Danmarks første andelsmejeri. Det er samtidigt et symbol på andelsbevægelsens tankegang, som blev kendetegnende for en stor del af Danmarks produktions- forenings- og organisationsformer.

Små produktionsforhold store resultater
Efter at prisen på korn begyndte at falde i 1870'erne, sank bøndernes fortjeneste på korn. I stedet lagde de vægten på produktion af kød, mælk og smør. Samtidig slog bønderne sig sammen for at etablere andelsmejerier, hvor de var sammen om udgifter til mælkecentrifuger o. lign. og delte overskuddet efter en fordelingsnøgle. 

Den lille bygning i Hjedding, der stadig ligger på landevejen, viser de meget beskedne kår andelsmejerierne begyndte under.

Efter at prisen på korn begyndte at falde i 1870'erne begyndte bønderne at slå sig sammen og etablere andelsmejerier

Bedre og renere smør
Ifølge en statistisk definition er en 'industri' en varefremstillende virksomhed med over fem arbejdere. Mejeriet var derfor ikke en 'industri' de første år, hvor det kun blev drevet af mejeribestyrer J. Stilling Andersen og en medhjælper.

På den anden side skete smørfremstillingen i mejeriet lige fra begyndelsen ved hjælp af en moderne centrifuge drevet af en dampmaskine, som kunne skumme fløden. Dette var en langt mere hygiejnisk måde at lave smør på end tidligere, hvor man ikke havde damp, og hvor mælken, der lå i åbne kar, ikke kunne holdes ordentlig kold og derfor var udsat for bakterier.

Fordelen ved organisationsformen i Hjedding var, at hvor bønderne tidligere hver især havde fremstillet små portioner smør af svingende kvalitet, kunne de nu producere større partier smør af ensartet kvalitet. Og det efterspurgte det engelske marked. Hjeddingbøndernes mejeriform dannede forbillede for de mange andre andelsmejerier, der bredte sig fra Vestjylland og udover landet de efterfølgende år. I år 1900 var der knap 900 andelsmejerier og i 1930 knap 1400. Efter 1945 blev produktionen og organisationen omstillet til stordrift, og antallet af mejerier blev drastisk reduceret.

Smørfremstillingen skete lige fra begyndelsen ved hjælp af en moderne centrifuge drevet af en dampmaskine, som kunne skumme fløden

Alle for én
Det særlige ved andelsvirksomhederne var, at hvert medlem typisk havde en stemme, der galdt lige meget. I modsætning til aktieselskaber, hvor størrelsen af den indskudte kapital bestemte antallet af stemmer og indflydelse. Mens fordelingen af over- eller underskud typisk blev udregnet efter medlemmernes leverancer til virksomheden.

Samarbejde om know-how
Udover den nye organisationsform og den nye teknologi indgik andelsmejerierne i et tæt samarbejde med landmændene og Landbohøjskolen samt et net af konsulenter, der sikkert var afgørende for andelsmejeriernes succes. 

For eksempel var Landøkonomisk Forsøgslaboratorium, der blev oprettet 1882-1883 på Landbohøjskolen, vigtig for mejeribøndernes øgede forståelse for renligheden i stalde og mejerier, udviklingen af bedre opbevaringsforhold, pasteurisering og mælkesyrebakterier. Denne viden fik senere betydning for mejeriernes udformning.  

Hjedding var det første

Andelsmejeriet i Hjedding er et symbol på andelsbevægelsen og dens organisationsform, som fik stor udbredelse. Denne organisationsform var særegen for produktionsvirksomheder i Danmark.

Mejeriet repræsenterer også de muligheder for industriel forarbejdning af råvarer, som omstillingen af landbruget fra vegetabilsk til animalsk produktion skabte i anden halvdel af 1800-tallet. Selve bygningen er karakteristisk for den første generation af andelsmejerier.

Viste du at

den første mejerimedhjælper døde af tyfus kort efter mejeriet var åbnet. Sygdommen spredte sig antagelig fra det nye mejeri, fordi gulvet ikke var vandtæt og hygiejnen ikke tilstrækkelig høj.

Sidst opdateret:  8.03.2011

Billedserie

Hør lyden af mejeri

Your flash plugin version does not match the required version 9.0.0 for this website. Please go to http://www.adobe.com/shockwave/download/

Industrierne i bogform

De 25 fantastiske industriers historie er foreviget i bogform og udkommet på Gads Forlag.

Køb bogen online her
Nationalt industriminde

Andelsmejeriet i Hjedding er udpeget som nationalt industriminde fordi det:

• er Danmarks første andelsmejeri og i størrelse og udseende er typisk for de første mange andelsmejerier

• er et symbol på andelsbevægelsen, der som noget særegent for Danmark gik hen og blev en succesfuld måde at organisere produktionsvirksomheder på

• er repræsentant for de nye industrielle muligheder, der opstod ved omstillingen til animalsk landbrugsproduktion i sidste del af 1800-tallet

Kontakt Varde Museum for omvisning
God bog

Claus Bjørn: Med slanke spir langs alfarvej. Danske mejeriers bygningshistorie 1880-1980. Landbohistorisk Selskab 1997.

Tidslinie Andelsmejeriet i Hjedding

1882
Det Første Andelsmejeri
1882 - Det Første Andelsmejeri
1882

Det Første Andelsmejeri

I et hus på 90m2 langt ude på landet, syd for Ølgod, startede den danske andelsbevægelse en aften, da seks gårdejere og en mejerist holdt møde og dannede det første andelsmejeri i Danmark.