Holmen

På Holmen blev den danske flådes skibe bygget, repareret, vedligeholdt og opbevaret. Det var en by i byen, hvor flåden havde egne love og fængsel, hospitaler og skoler, kirker og kirkegårde. Igennem mere end 300 år var Holmen Danmarks største arbejdsplads og et af de første store industrianlæg i landet. Nu er Holmen en kreativ oase for studerende og børnefamilier.

Om Holmen

Your flash plugin version does not match the required version 9.0.0 for this website. Please go to http://www.adobe.com/shockwave/download/

SKIBE. Arkitekt og underviser Christian Hansen havde sin studietid på Holmen. Hør ham fortælle om det kreative miljø, om de gamle bygninger, om 'forfaldsromantikere' og den særlige inspiration Holmen giver.

Holmen bestod af 6 øer
Seks mindre øer og holme dannede fra 1550'erne og frem til 1.maj 1993 grundlaget for flådens mange aktiviteter; Slotsholmen og Bremerholm (senere Gammelholm), Nyholm, Frederiksholm, Arsenaløen og Dokøen. Øerne ligger geografisk i farvandet mellem Sjælland og den nordlige spids af Amager.

Et fabrikssamfund
Udover det vi dag forstår ved Holmen, er der flere steder i det indre København, som har været en del af flådebasen. For eksempel reberbanen og sejlhuset bag ved Kongens Nytorv, hvor man lavede reb og opbevarede sejl, Holmens Kirke, som oprindeligt var ankersmedje, Arsenalet med Provianthuset, Tøjhuset og Bryghuset, samt Nyboder ved Østerport og tøjmanufakturen i Rigensgade. Med sine mange institutioner og boliger udgjorde Holmen et fabrikssamfund, som en by i byen.

Herfra blev viden, knowhow og teknikere - datidens videnarbejdere - spredt til de private virksomheder

Fra krigshavn til parlament
Den ældste del af Holmen er Gammelholm, som blev omdannet til boligkvarter i 1860erne og gaderne opkaldt efter søhelte. Men man kan stadig se Holmens Kirke, hvis ældste del blev opført som smedje allerede i 1560erne, samt sejlmagasinet og en del af reberbanen fra slutningen af 1500-tallet.

På Slotsholmen opførte Christian 4. i 1598-1604 en krigshavn med tøjhus, provianthus, bageri og senere et stort bryghus. Bygningerne lå omkring et stort havnebassin på 6.000 m². Her blev Flådens skibe udstyret med våben og proviant. Men som skibenes størrelse voksede, blev pladsen for trang. Derfor blev en del af flådens aktiviteter flyttet dels til Bremerholm og Nyholm i 1690’erne. 

Fra omkring 1860 blev flådens aktiviteter samlet på det, vi i dag forstår ved Holmen, og Slotsholmen huser blandt andet vores Folketing, det Kongelige Bibliotek, Thorvaldsens museum, Børsen og Tøjhusmuseet.

Et kraftcenter for teknologi og industriel knowhow
I flere perioder efter grundlæggelsen var Holmen Danmarks førende teknologicenter, der sikrede, at ny teknologi kom til landet - som for eksempel den første dampmaskine, der blev opstillet i 1788-90.

Herfra blev viden, knowhow og teknikere - datidens videnarbejdere - spredt til de private virksomheder. For eksempel var den skotske ingeniør William Wain først ansat på Orlogsværftet, inden han blev partner i Burmeister & Wain, der i øvrigt overtog rollen som landets største arbejdsplads fra omkring 1850. 

I løbet af disse år ændrede skibsproduktionen sig på Holmen fra bygning af sejlskibe i træ til jernskibe drevet af damp.

Som skibenes størrelse voksede, blev pladsen for trang

Renæssance og industriarkitektur
Rundt i København blev der igennem årene både opført fint byggeri, boliger, kraner til brug for skibsproduktionen og værksteder. Ved Østerport står Nyboder, der blev bygget som boliger til søens folk af Christian 4. På Gammelholm står Kvæsthuset som blev opført af Christian 5, Reberbanen i Heibergsgade, og Holmens Kirke som blev bygget af Peter De Duncker - oprindeligt som smedje.

Mange af bygningerne er blevet genanvendt og i dag er Holmen (Nyholm) rekreativt område, boligområde og hjem for adskillige kunstneriske uddannelsesinstitutioner som Kunstakademiets Arkitektskole, Det Rytmiske Musikkonservatorium, Film og Teaterskolen og Operaen.

Senest er Danmarks Designskole flyttet ind bl.a. i Nyt Maskinværksted og Kedelsmedjen på Frederiksholm og Hangar H på Margretheholm. Industrien er blevet cool design.

Sidst opdateret: 21.11.2011

Billedserie

Hør Holmens lyd

Your flash plugin version does not match the required version 9.0.0 for this website. Please go to http://www.adobe.com/shockwave/download/

Nationalt industriminde

Holmen er udpeget som nationalt industriminde fordi det:
• er den ældste og længst fungerende arbejdsplads i Danmark
• var det førende teknologicenter i Danmark i 1700- og 1800-tallet, hvorfra ny teknologi blev spredt
• de bevarede bygninger afspejler flere af de vigtigste perioder i Danmarks industrialisering

Vidste du at...

den første dampmaskine i Danmark blev taget i brug på Holmen i 1790.

Industrierne i bogform

De 25 fantastiske industriers historie er foreviget i bogform og udkommet på Gads Forlag.

Køb bogen online her
God litteratur om Holmen

- Frank Allan Rasmussen: Holmen fra flåde til Folk. Gyldendal København 2009.

- Sven Thostrup: Holmen og Orlogsværftet. København før og nu - og aldrig bind 8. Palle Fogtdal København 1989.

 

Tidslinie Holmen

1550s
HOLMEN – VÆRFT FOR FLÅDENS SKIBE
1550s  - HOLMEN – VÆRFT FOR FLÅDENS SKIBE
1550s

HOLMEN – VÆRFT FOR FLÅDENS SKIBE

Seks mindre øer og holme dannede fra 1550erne og frem til 1. maj 1993 grundlaget for flådens mange aktiviteter; Slotsholmen og Bremerholm (senere Gammelholm), Nyholm, Frederiksholm, Arsenaløen og Dokøen.
1631
Nyboder
1631 - Nyboder
1631

Nyboder

”Dy Boer til Søefolckied”, som Christian 4. kaldte Nyboder, opførtes som boliger til flådens folk.
1750
Mastekranen på Holmen
1750 - Mastekranen på Holmen
1750

Mastekranen på Holmen

Holmens vartegn er Mastekranen. Om dagen hejste man et flag, og ved stormvarsel en lanterne. Derfor blev kranen kaldt ”messedrengenes skræk”
1993
Frederiksholm under forandring
1993 - Frederiksholm under forandring
1993

Frederiksholm under forandring

Nyt maskinværksted fra 1916 ombygget efter Søværnet forlod det meste af Holmen i 1990erne.