Jernbanen KBH-Korsør

Med jernbanen ændrede livet sig i Danmark. Person- og godstransport blev hurtigere og billigere. Tiden blev en anden, traditionelle handelsveje blev flyttet, nye byer og industrier dukkede op. Danmarks første jernbane blev lagt i to etaper; først kom forbindelsen mellem København og Roskilde i 1847, og i 1856 nåede skinnerne helt til Korsør.

Jernbanen Kbh-Korsør

Your flash plugin version does not match the required version 9.0.0 for this website. Please go to http://www.adobe.com/shockwave/download/

TØF TØF. Jernbanen forandrede Danmark. Den første jernbanestrækning gik fra KBH til Roskilde - senere blev den udvidet til Korsør. Hør journalist og tog-enthusiast Claus Hagen-Petersen fortælle om rejsens herligheder.

Banen der samlede landet
Jernbanen var sammen med dampmaskinen om noget symboler på den begyndende industrialisering i 1840'erne. Efterhånden som skinnenettet kom til, bandt jernbanen købstæderne sammen, fordi den gjorde det muligt at fragte større godsmængder og passagerer langt hurtigere end tidligere.

Jernbanen bandt hele landet tættere sammen og ændrede vores tidsopfattelse. Tiden, der havde varieret med nogle minutter fra landsdel til landsdel, blev standardiseret omkring 1863, så tiden blev ens alle steder langs jernbanen, og togene kunne følge den samme køreplan. 'Tog til tiden' blev en parole og der kom et helt andet tempo på. 

Jernbanen bandt hele landet tættere sammen. Den ændrede også tidsopfattelsen

Danmarks første jernbanestrækning
Selve banens forløb med dens bløde kurver og jævne profil viser, at den er anlagt på et tidspunkt, hvor lokomotiverne havde begrænset trækkraft. De bløde former kan stadig fornemmes i dag.


Initiativet til den første jernbane i Danmark kom fra private ildsjæle, men blev hurtig fulgt op af den nystiftede Industriforening, som etablerede Det Sjællandske Jernbaneselskab. Den 26.juni 1847 åbnede linjen.

Den første del strækningen til Roskilde åbnede i 1847 og i 1856 blev den ført helt til Korsør

Efter engelsk forbillede
Teknologien kom fra England, hvor den første personbefordrende jernbane fra Manchester til Liverpool blev åbnet i 1830. Det var også en engelske ingeniør, Willam Radford, som fik ansvaret for anlægsarbejderne i Danmark. Men det er karakteristisk, at selskabet ansatte tyskeren Friedrich Busse som maskinmester, sådan at man ikke alene bandt sig til den engelske forbindelse.   

Centralværksteder og remiser
Langs jernbanen mellem København og Korsør findes en række bygninger, som fortæller om banens historie fra 1847 og frem; stationer og pakhuse, remiser og broer samt stedet, hvor det rullende materiel blev vedligeholdt, centralværkstederne i København med tilhørende funktionærboliger.

Som nogle af de første store organisationer fik jernbaneselskaberne tidligt egne bygningsafdelinger. Mange af bygningerne følger typetegninger udarbejdet af arkitekterne N.P.C. Holsøe og Heinrich Wenck, der var ledere af Statsbanernes bygningsafdeling. Både Holsøe og Wenck regnes for at være blandt tidens førende arkitekter. Især stationerne blev opfattet som repræsentative bygninger, som derfor har mange fine bygningsdetaljer.   

Industrier ville tæt på

Jernbanen tiltrak også de større industrivirksomheder, der fra slutningen af 1800-tallet ofte opførte nye fabriksanlæg nær en jernbanelinie. Det samme var tilfældet med de nye planlagte industrikvarterer som f.eks. industriområdet i Københavns Frihavn fra 1894.  

Banen og børsterne
Der skulle mange kræfter til at bygge jernbaner dengang. Jernbanebyggeriet tiltrak derfor både fattige bønder fra landet og folk fra sverige, der kom for at få en tjans ved skinnerne. Arbejderne blev hurtigt specialiserede og fulgte med anlægsarbejdet rundt i landet.

Sidst opdateret: 17.06.2011

Billedserie

Hør lyden af jernbanen

Your flash plugin version does not match the required version 9.0.0 for this website. Please go to http://www.adobe.com/shockwave/download/

Nationalt industriminde

Jernbanen Kbh-Korsør er udpeget som nationalt industriminde fordi den:

• er den første jernbanestrækning i Danmark

• er med til at binde landet sammen og lette godstransporten til gavn for handlen

• sammen med dampmaskinen er symbol på den begyndende industrialisering. Hovedbanegården og Centralværkstedet er tillige typiske for den anden industrialiseringsbølge

Industrierne i bogform

De 25 fantastiske industriers historie er foreviget i bogform og udkommet på Gads Forlag.

Køb bogen online her
God litteratur

Lise Astrup Frandsen: Af Banen. DSBs Centralværksted i København - fra statslig arbejdsplads til privat virksomhed. Københavns Bymuseums skrifter, nr. 8, 2007.

Tidslinie Jernbanen Kbh-Korsør

1847
Jernbanen til Roskilde
1847 - Jernbanen til Roskilde
1847

Jernbanen til Roskilde

Danmarks første jernbane anlægges. Først kom der forbindelse mellem København og Roskilde i 1847.
1856
Skinner helt til Korsør
1856 - Skinner helt til Korsør
1856

Skinner helt til Korsør

I 1856 nåede Københavns første jernbane helt til Korsør.