Mølleåen

Mølleåen strømmer fra Furesøen gennem Nordsjællands smukke landskab og ud til Øresund ved den gamle Strandmølle. Dette område er Danmarks ældste industrilandskab. Siden middelalderen har der langs den brusende å ligget møller, som med tiden udviklede sig til små og store industrianlæg.

Mølleådalen

Your flash plugin version does not match the required version 9.0.0 for this website. Please go to http://www.adobe.com/shockwave/download/

MØLLER. Malermester Flemming Jensen har arbejdet i Raadvad i flere år. Her har han sit værksted og her uddanner han lærlinge i malerkunsten. Hør ham fortælle om det gamle industrimiljøs specielle atmosfære.

MØLLEÅEN kaldes også for ”Industriens Vugge". Siden middelalderen har vandmøllerne med deres mølledamme ligget som perler på en snor langs åen.

I løbet af 1600-tallet blev flere af de gamle kornmøller udbygget til regulære industrianlæg, der opførtes arbejderboliger, og hele små fabrikssamfund voksede frem. En udvikling der fortsatte i 1800-tallet og helt op i 1900-tallet. 

Fra Furesøen til Øresund kan man over en strækning på 12 km følge mølleanlæggene: Frederiksdal, Lyngby, Fuglevad, Brede, Ørholm, Nymølle, Stampen, Rådvad og Strandmøllen. Disse ni møllesteder udgør kernen i Mølleåens industrilandskab.

Hertil kommer andre industrianlæg langs Mølleåen, som fx Dansk Gardin & Textil Fabrik (1892-1913) i Lyngby og Ravnholm, nu ejet af teknologi-virksomheden Haldor Topsøe, som dog ikke har brugt åens vand som drivkraft. 

Fabrikken sørgede for arbejderen, men samtidig var arbejderen bundet til fabrikssamfundet som et barn til sine forældre

Brede Værk et minisamfund
Ved Brede Værk kan man se industrimiljøets udvikling - hvordan industriens produktionsbygninger forandrede sig over tid fra 1831 og frem til 1950’erne - både i forhold til udviklingen i selve produktionen og i byggeskikken. 

Tekstilfabrikanten Johan Carl Modeweg købte i 1831 området i Brede. Her anlagde han en slags minisamfund, hvor der blev taget hånd om arbejderne ’fra vugge til grav’.

Udover fabrikken var her; børnepasning, skole, arbejderboliger og kirkegård, som stadig eksisterer. Fabrikken sørgede for arbejderen, men samtidig var arbejderen bundet til fabrikssamfundet som et barn til sine forældre.


Bygningerne viser fabrikssamfundets sociale hierarki. Lige fra den fornemme hovedbygning til de lave rækkehuse.

Mølleåens vandkraft var den oprindelige grund til, at klædefabrikken blev placeret her. Selvom man hurtigt investerede i en dampmaskine blev Mølleåens vand stadig udnyttet til vask, valkning og farvning.

De små fabrikssamfund i dalen overlevede helt op i 1970'erne.

Flere anvendelsesformer
Alle Mølleåens industrianlæg har haft skiftende funktioner i tidens løb. For når der først var etableret et industrianlæg, blev det genanvendt af andre virksomheder.

De fleste begyndte som kornmøller, og senere fremstillede de bl.a. krudt, kobber, stål, papir og tekstil. Nye bygninger afløste med tiden de ældre. Langt hovedparten af de bevarede industribygninger er fra anden halvdel af 1800-tallet eller begyndelsen af 1900-tallet.  

Kampen om vandet
Ved Mølleåen var vandkraften en fælles ressource, som fysisk bandt anlæggene sammen, men som også skabte konflikter mellem virksomhederne. Derfor blev ”Fursø-Møllestrøms Interessentskab” dannet i 1724, og det havde som formål at løse fælles konflikter - ikke mindst om vandhøjden i mølledammene.

Mølleåen er ikke det eneste industrilandskab, der er opstået ved en å. Grejs- og Vejleådalene ved Vejle, Gudenåen ved Silkeborg og Tørning Å ved Haderslev er også opstået sådan.

Men de stadig eksisterende industrianlæg ved Mølleåen spænder over en længere periode og illustrerer en række af 1800-tallets fabriksformer bedre end de andre. Man kan for eksempel på Strandmøllen se en bygning fra den tidlige ikke-mekaniserede papirproduktions tid. I Ørholm kan man se et anlæg, hvor bygningerne udgør en produktionslinje. I Brede findes tre generationer af tekstilindustriens fabriksbygninger. Og i Raadvad ligger mange mindre værkstedsbygninger og -længer, der er karakteristisk for den ældre metalindustri.

I dag har møllerne mest historisk interesse. Især ved Brede Værk kan man fornemme, hvordan det har været at bo og arbejde i de små fabrikssamfund ved Mølleåen.

Sidst opdateret: 21.11.2011

Hør Mølleåens lyd

Your flash plugin version does not match the required version 9.0.0 for this website. Please go to http://www.adobe.com/shockwave/download/

Billedserie

Nationalt industriminde

Mølleådalen er udpeget som et af de 25 nationale industriminder fordi:

- den er et af Danmarks ældste industrilandskaber

- den er et af de bedst bevarede eksempler på udnyttelsen af vandkraft som energikilde

Industrierne i bogform

De 25 fantastiske industriers historie er foreviget i bogform og udkommet på Gads Forlag.

Køb bogen online her

Kort over Mølleåen

Lyngby-Tarby Kommune har i samarbejde med Rudersdal Kommune kortlagt de ni møller og selve industrilandskabet langs Mølleåen.

Læs mere her

god litteratur

Jeppe Tønsberg: Drivkraft og bygninger. Lyngby-Bogen 1998.

Jeppe Tønsberg: Brede Klædefabrik. Århus 2004.

Kjeld KAYSER: Raadvad. En historisk billedbog. Illustreret. Nationalmuseet, København 1980.

Andre mølleåer

Vandkraft har mange steder tiltrukket industrianlæg f. eks. Derwent Valley i Midtengland og Crespi ved floden Adda øst for Milano i Norditalien.

Tidslinie Mølleådalen

1559
Ørholm Gunpowder Mill
1559 - Ørholm Gunpowder Mill
1559

Ørholm Gunpowder Mill

Ørholm Mølle er en af de ældste industrimøller ved Mølleåen. Her blev fremstillet krudt fra 1559 til 1724. Derefter var der hammerværk og fra 18?? papirfabrik.
1649
Frederiksdal
1649 - Frederiksdal
1649

Frederiksdal

Rentemester Henrik Müller opfører et kobberværk med tilhørende arbejderboliger, bryggeri og kro.
1831
Brede Klædefabrik
1831 - Brede Klædefabrik
1831

Brede Klædefabrik

BBrede Klædefabrik anlægges.
1850
Nordre Mølle
1850 - Nordre Mølle
1850

Nordre Mølle

Lyngby Nordre Mølle er den enste mølle ved Mølleåen, der stadig drives med vandkraft.
1973
Raadvad Knivfabrik
1973 - Raadvad Knivfabrik
1973

Raadvad Knivfabrik

Indtil 1973 blev der fremstillet knive og isenkramvarer midt i Dyrehaven.