Novo-Novozymes
På grænsen mellem Nørrebro og Frederiksberg ligger et modernistisk industrikompleks, ’Arne Jacobsens hvide fabrik’, hvor en stor del af historien om Novo og Novozymes oprinder. Novo har siden sin etablering i 1925 været førende inden for sin branche, den biokemiske industri.
Novo-Novozymes
Insulinen opdages
I 1920'erne gjorde den øgede viden om kemiske processer det muligt at producere nye stoffer syntetisk eller at udvinde dem fra forskellige dyr og planter.
Efter at canadiske forsøg havde vist, at insulin kunne udvindes fra dyrs bugspytkirtler lykkedes det for fysiologen August Krogh i 1922 at få overdraget produktionsrettighederne til insulinen i Skandinavien.
Brødrene i villaen
Herefter gik flere danske virksomheder i gang med insulinproduktion, her iblandt brødrene Harald og Thorvald Pedersen, der var tidligere ansatte hos Krogh, men nu havde startet deres eget "Novo Terapeutisk Laboratorium" i 1925.
Brødrene udvandt i begyndelsen insulinen i en villa på Fuglebakkevej, af friske bugspytkirtler fra okse og grise, som blev transporteret fra kvægbyen med cykelbud. Senere flyttede de virksomheden til et gammelt mejeri på Nordre Fasanvej i yderkanten af Nørrebros gamle arbejderkvarterer.
Med årene ekspanderede virksomheden og begyndte også at fremstille enzymer ved at anvende restprodukter fra insulinproduktionen. Først udviklede Novo blødgørende enzymer til garverier og senere stivelsesspaltende enzymer med en række anvendelser indenfor tekstilindustrien, over vaskepulveret Bio-Tex, der blev introduceret i 1964, og til spritfabrikation og ølbrygning.
Design af Arne Jacobsen
Den modernistiske hovedbygning på Nordre Fasanvej er tegnet af Arne Jacobsen og går også under navnet "Arne Jacobsens hvide fabrik". Den populære arkitetekt tegnede også 200 stole til enzymfabrikkens kantine, nemlig den nu så kendte 'Myrestol', som står i mange hjem verden over.
Fusion mellem konkurrenter
I 1989 fusionerede Brødrene Pedersen med August Kroghs Nordisk Insulinlaboratorium og virksomheden kom til at hedde Novo Nordisk, der i dag leverer insulin til verdens mere end 150 millioner mennesker med sukkersyge.
I anlægget kan man aflæse Novos udvikling gennem tre generationer; Det gamle mejeri, hvor virksomheden lejede sig ind i 1932, Arne Jacobsens hvide fabriksbygning fra 1934, som var beregnet til kontorer og laboratorier i de øvre etager og insulinproduktionen i stuen og endelig gærings- og rensningsfabrikken, der kom til i 1968-1969, og som Arne Jacobsen også tegnede.
Etisk verdensmester
Hele to gange er Novo Nordisk/Novozymes blevet præmieret af den internationale Tænketank Ethisphere for at være blandt verdens 99 bedste virksomheder til at udvise reelt, bæredygtigt og etisk lederskab. Dét der tæller er, om selskaberne reagerer med reel handling som for eksempel gennemsigtighed for offentligheden. Samtidig skal selskaberne arbejder aktivt på at reducere udledningen af CO2.
Verdensvirksomhed
Novo Nordisk/Novozymes repræsenterer den videnstunge industri, en branche, der i modsætning til den klassiske industri, beskæftigede flere funktionærer end arbejdere.
I dag er virksomheden førende på verdensplan indenfor diabetesbehandling og enzymfremstilling. Forretningen er inddelt i tre områder: Enzymer til industriel anvendelse, mikroorganismer og biofarmaceutiske ingredienser. Hovedkvarteret ligger i Bagsværd, men der bliver stadig produceret enzymer på fabrikken på Nordre Fasanvej og Fuglebakken.
Hør lyden af Novo
Billedserie
De 25 fantastiske industriers historie er foreviget i bogform og udkommet på Gads Forlag.
Tidslinie Novo-Novozymes
|
