Tasso/Albaniområdet
Fra 1830’erne blev Odense forandret fra købstad til industriby. Det såkaldte Tasso/Albaniområde i byen er et af de bedste eksempler på et klassisk industrikvarter, hvor jern- og øl-arbejderne boede klos op ad fabrikkerne.
Om Holmen
Området ligger lige udenfor Odenses gamle bydel og består af en blanding af boliger og fabrikker. Området er, som navnet angiver, kendt for to store virksomheder; Jernstøberiet Tasso der blev grundlagt i 1856 af Hans Rasmussen, og Albani Bryggeriet opført i 1859.
Skidt og svineri
Jernstøberiet, som tog sit navn efter et af dets mest kendte produkter en radiator, forurenede kraftigt med sin kulrøg og gasser fra det opvarmede jern foruden det beskidte støbesand fra støbeformene. Men det var almindeligt i 1800-tallet at blande beboelse og industri. Tasso/Albaniområdet er et typisk eksempel på den tids byplanlægning, som næsten ikke kunne følge med byernes hurtige vækst.
De bygninger på Tasso, som man kan se i dag, er opført fra 1860'erne og frem til 1930'erne.
Frederiksbroen
Frederiksbroen
Frederiksbroen er opført 1844 og bestod oprindelig af et skelet af støbejernsdele. Teknikken var udviklet i England, hvor den første støbejernsbro blev åbnet i 1779. Frederiksbroen er den første støbejernsbro i Danmark. Broen er et symbol på en af tidens nøgleteknologier ligesom jernet var periodens nye materiale.
Ølborg ved Odense å
Albani Bryggeriet blev grundlagt i 1859, og var på det tidspunkt en af de få større industrivirksomheder i Odense. De tidligste bygninger er et stort gotisk rødstensbyggeri tegnet af en af tidens førende arkitekter, Bernhard Seidelin, der også tegnede Helsingør Rådhus.
Bryggeriet lå som en industriborg lige uden for byen ved Odense Å. Siden er byen vokset rundt om virksomheden.
Bryggeriet er blevet udvidet flere gange og omfatter i dag bygninger fra hele virksomhedens levetid.
Arbejderby og hieraki
Den lave række arbejderboliger i Langegade bag Tasso er opført i 1860'erne. I alt 16 boliger, der hver bestod af to værelser og køkken samt et udhus i gården. Her boede jernstøberiets arbejdere side om side og selvom husene i dag virker små, var de større end de arbejderboliger, der på den tid var i indre by.
Senere i 1880'erne kom så villabebyggelsen i Kronprinsensgade til de højere funktionærer og borgerskab. Industrisamfundets typiske klassedeling tog form.
Billedserie
Hør Albanis lyd
Tasso/Albaniområdet er udpeget som nationalt industriminde fordi det:
• er et klassisk industrikvarter fra anden halvdel af 1800-tallet
• er opstået omkring et jernstøberi; typiske virksomheder fra den første industrialiseringstid.
• er nabo til landets første støbejernsbro
A/S Tasso (moderselskab Waldemar Birn)De 25 fantastiske industriers historie er foreviget i bogform og udkommet på Gads Forlag.
Tidslinie Tasso/Albaniområdet
|
