Tekstilbyen Herning

Efter anden verdenskrig udviklede den midtjyske hosebinder- og uldkræmmertradition sig til en stor betydningsfuld tekstilindustri i og omkring Herning by. I dag er det meste af den midtjyske tekstilindustris produktion ’outsourcet’ og kulturlivet og kunsten er blevet byens nye varemærke.

Tekstilbyen Herning

Your flash plugin version does not match the required version 9.0.0 for this website. Please go to http://www.adobe.com/shockwave/download/

MADE IN DENMARK. Tekstilindustrien dominerede engang Herning. Nu er meget produktion outsourcet. Se to store spillere i designbranchen - far og søn Jørgen og Mads Nørgaard - tale om Hernings betydning for dansk beklædningsindustri.

Byen hvor trådene knyttes
Herningområdet har de sidste 60 år været nærmest synonym med tekstilindustrien. Det var her de store fabrikker lå og her syerskerne arbejdede på akkord. På byskiltene stod slogannet: "Herning - byen hvor trådene knyttes".

Far, mor og børn strikker
Midtjylland blev centrum for dansk tekstilindustri efter Anden Verdenskrig. Men allerede fra 1600-tallet opstod en omfattende såkaldt 'husflid'-produktion af strikkede uldvarer, hvor hele familien strikkede. Det var mest en bibeskæftigelse til landbruget, ligesom man andre steder fiskede eller fremstillede jydepotter. Ulden kom fra fårene, som græssede på heden.

Strikvarerne blev solgt til København og Nordjylland af hosekræmmere og uldkræmmere. Da jernbanen kom i 1800-tallet gik transporten af varer meget hurtigere. Lige så stille udviklede det, som begyndte som en bibeskæftigelse, sig til et rigtigt erhverv.

Allerede fra 1600-tallet opstod en omfattende såkaldt "husflid"-produktion af strikkede uldvarer, hvor hele familien strikkede

Fabrikker
Fra midten af 1800-tallet kom der uldspinderier i fabrikker drevet af vandkraft og senere fulgte de første trikotagefabrikker med rigtige strikkemaskiner.

Trikotagefabrikkerne lå især i stationsbyerne som Herning, Hammerum og Ikast. Hernings første tekstilfabrik åbnede i 1876 og blev senere kendt som Herning Klædefabrik.

Systue i udskuret
Mange fabrikker udlånte strikke- og symaskiner til folk i de private hjem, hvor der sad syersker og strikkede i udhuse på akkord. Kører man en tur i Herning by, kan man stadig se, at mange villaer og parcelhuse har udbygninger.

Det var let for disse hjemmestrikkere at starte egne små trikotagefabrikker op, og sådan opstod der en iværksætterkultur i Herningområdet.

Gang i eventyret
Der har også været andre egne, hvor tekstilproduktionen foregik som husflid. For eksempel Sletten på Nordfyn og Dragør, men her ophørte tekstilproduktionen, da husfliden blev udkonkurreret af fabriksindustri i slutningen af 1800-tallet.

Efter Anden Verdenskrig boomede tekstilindustrien i Herning. Fabrikker voksede frem i landskabet, og i byens udkant blev der anlagt nye industrikvarterer.

Især trikotageindustrien voksede kraftigt i Herning-området med det resultat, at tekstilindustriens tyngdepunkt i 1970 var flyttet fra København til Midtjylland. En udvikling, som svarer til for eksempel 'Syvherredbygden' ved Borås i Sverige.

Vejen mellem Herning og Hammerum giver et godt indtryk af områdets historie med både store tekstilfabrikker og traditionel husflid.

Det var let for disse hjemmestrikkere at starte egne små trikotagefabrikker

Ikke for tøsedrenge
Arbejdet ved maskinerne var hårdt og beskidt. En arbejdsdag kunne snildt være på 10-12 timer og lønnen var ikke særlig høj. Men i takt med arbejderbevægelsens fremdrift blev forholdene på fabrikkerne bedre, og arbejderne kunne forene sig om arbejdstid, miljø og overenskomster.

Kreativt centrum
I 1950'erne og 1960'erne blev Herning et midtpunkt for kreativitet og forretning, da en række initiativrige fabrikanter inviterede nogle af landets bedste arkitekter, kunstnere, byplanlæggere og designere til området. Sådan opstod for eksempel Herning Højskole i 1961, som skulle inspirere og uddanne de unge tekstilarbejdere. I 1968 kom der en uddannelsesinstitution til: Teko-Center Danmark. Tekstilbranchens interesseorganisation Dansk Tekstil- og Beklædningsindustri kom selvfølgelig også til at ligge i byen.

Herning i dag
Med globaliseringen i 1990'erne fulgte outsourcingen. De asiatiske markeder kunne producere tøjet til en meget lavere pris end danskerne. Tekstileventyret i Herning skiftede karakter. I dag udgør design, tilrettelæggelse og planlægning en langt større del af arbejdet end før, og samtidtig er kulturliv og kunst blevet et varemærke for byen.

Sidst opdateret: 11.10.2012

Hør lyden af tekstilbyen

Your flash plugin version does not match the required version 9.0.0 for this website. Please go to http://www.adobe.com/shockwave/download/

Billedserie

Nationalt industriminde

Tekstilbyen Herning er udpeget som nationalt industriminde fordi det:

• er centrum i et samlet landskab, dybt præget af tekstilindustrier blomstring især i årene 1950-1970, hvilket gør det enestående i Danmark

• er præget af flere tekstilfabrikanters evne og vilje til at tiltrække nogle af landets bedste arkitekter, landskabsarkitekter, kunstnere og designere til området

industrien findes i kælderen

Hør mere om Hernings industrier

Industrierne i bogform

De 25 fantastiske industriers historie er foreviget i bogform og udkommet på Gads Forlag.

Køb bogen online her

Tidslinie Herning

1957
Egetæpper
1957 - Egetæpper
1957

Egetæpper

”Det skæve hus” blev opført af Mads Eg Damgaard som udstillingsbygning og blikfang for sin fabrik, Egetæpper, og dennes specialdesignede kunstnertæpper.
1876
Det første store uldspinderi
1876 - Det første store uldspinderi
1876

Det første store uldspinderi

I 1876 blev Herning Uldspinderi i dag kendt som Textilforum etableret
1945
Tekstileventyret tager fart
1945 - Tekstileventyret tager fart
1945

Tekstileventyret tager fart

Efter 1945 ekspanderede tekstilindustri i Herning-området. Mange af virksomhederne var små.
1956
Gadegaards sorte fabrik
1956 - Gadegaards sorte fabrik
1956

Gadegaards sorte fabrik

”Den sorte fabrik” i Th. Nielsensgade 87 blev gjort til genstand for ”Danmarks største socialrealistiske projekt”, da kunstneren Paul Gadegaards fik frie tøjler til at udsmykke fabrikken. Udvendigt blev den malet sort, deraf navnet.
1966
Angligaarden
1966 - Angligaarden
1966

Angligaarden

I 1966 indvies ”Angligården” for Aage Damgaard.