Aalborg Portland

” Den 2. november 1908 mødte jeg paa fabrikken… og nu var jeg cementarbejder. Jeg kom saa i Lergraven, hvor der var fire heste til at trække vognene op til noget, som vi kaldte stationen. En mand, der hed Niels Rise var lokomotivfører kørte så hen ad den nye bane med 30 læs ad gangen til fabrikken. Der var nu blevet akkord paa arbejdet, og vi fik 13 øre pr. læs, og vi læssede 30 læs om dagen pr. mand og fik herfor i alt 23 kr. om ugen. Alle kunde ikke være med i akkorden. Dem der var kuske, og dem som passede sporet fik 30 øre i timen i 10 timers arbejdsdag. Vi var 28 mand, der læssede den første dag, foruden kuske, sporpassere, og 16 mand rømmede af og til en ny lergrav.

Otte mand ud af ti til dæmningen ud mod fjorden. De var alle på timeløn. Kun læsserne havde akkord. Det var også et hårdt arbejde, men jeg havde mine unge aar og kom ret hurtigt efter, hvordan det skulle være, og mange, mange prøvede derpaa. Men den der ikke kunde holde skovleskaftet tørt, var det som skaftet var smurt ind i grøn sæbe, og skovlen drejede rundt i haanden paa ham, og han naaede ikke at faa leret i vognen.

Han blev kasseret og en ny mand kom til. Mange rejste og nye kom stadigvæk.”
Laurits Pedersen
Citeret efter Sven Linqvist m.fl.: Grav hvor du står. Håndbog i at udforske et arbejde. København Forlaget SOC 1982, side 135.