Den Brune og Den Hvide Kødby
Øxens Skaft
I en af slagtehallerne ved Kvægtorvet 1889
”Ved Aftenstid, naar de elektriske Lamper oplyser Hallernes Indre, modtager man et yderst forvirret Indtryk af det brogede Billede, der atter og atter skifter som kalejdoskopiske Figurer… Virkelig kan man i enkelte Øjeblikke blive Vidne til plastisk skjønne Grupper, som kan tage sig helt prægtig ud: den lænkede Fange, der bogstavelig ser Døden lige i Øjnene, staar som tryllet fast paa Pletten i muskelstærk Urokkelighed. Den føler ikke den brede Haand, der glider hen over dens laadne Pels, som kunde det være et Kjærtegn – en blodig Ironi! Men den ser heller ikke den overmodige Gladiator, der maaler Arenaen med et eneste sikkert Blik. Sikkert! Thi Vilkaarne er jo højest ulige. I en tilbagebøjet Stilling med fremstrakt Hals og dukkkende Nakke staar dens overlegne Banemand. Med Haanden knuger han om Øxens Skaft. Kniven, som han holder mellem de sammenbidt Tænder, giver hans Ansigt et vildt Udtryk. Kun det agtsomme, mønstrende Blik meddeler Skikkelsen et Strejf af Besindighed. Her var virkelig et Motiv for en Kunstner.”
Illustreret Tidende 16.6.1889. Citeret efter Hanne Abildgaard og Aase Bak (red.): Industriens billeder. København Arbejdermuseet og Nordjyllands Kunstmuseum 2007, side 32-33.
Arkitektur
”Den nye Slagtehal, der er opført til Erstatning for de ældre utidssvarende Slagtehaller, indeholder 46 Slagtepladser for Storkreaturer med en Kapacitet af ca. 690 Slagtninger pr. Dag, 2 Slagtepladser for Heste samt en Afdeling for Smaakreaturer med en Kapacitet af ca. 1500 Slagtninger pr. Dag. Endvidere findes en særlig Afdeling for Schäctning af saavel store som smaa Kreaturer. Langs Hallens Sider og med direkte Adgang fra denne, saaledes at Transport i fri Luft undgaas, er de forskellige Rum for Tarmrensning, Skoldning af Hoveder, Maveudtømning og lign. Anbragt…
Efter Forslaget, der udarbejdedes i Samraad med Borgmester P.J. Pedersen, indføres de levende Kreaturer gennem Kvægtorvetsbanegaarden til Kvægtorvet, hvor de sælges, for derefter at blive slagtede i Slagtehallen, hvorfra de føres over Svalehal og Kølehus til Flæskehallen, hvor Salget af de slagtede foregaar til de omliggende Virksomheder, der er basede paa Fabrikation af Pølser, Konserves m.m. Tllige er tilsigtet en Forbedring af de hygiejniske Forhold, saaledes at Salg og Tilberedning kan foregaa i lyse og luftige Lokaler med Anvendelse af de forhaandenværende moderne Hjælpemidler.”
Stadsarkitekt Poul Holsøe: Kødbyen Omordningen af Københavns Torve- og Slagtehaller. Arkitekten M 1935, side 2 og 1.
Den Brune og Den Hvide Kødby er udpeget som nationalt industriminde fordi den:
• er udtryk for vigtige faser i slagteribranchens udvikling
• er symbol på den rationelle planlægning, der var idealet under den anden industrialiseringsbølge, 1890-1950
• for den Hvide Kødbys vedkommende er et hovedværk i dansk funktionalistisk arkitektur
Tidslinie Den Brune og Den Hvide Kødby
|




