Esbjerg dokhavn og fyrsystem

"Esbjerg blev som by ikke sat ret højt de første mange år. Da det rygtedes, at der skulle bygges havn, strømmede alle børster og spekulanter til Esbjerg. Esbjerg bestod, som en mand engang udtrykte det, mest af rak og pak og rakkerpak. Senere gik mange falit, og det gav jo også byen et dårligt rygte. Det skal dog siges, at der blandt eventyrerne også var dygtige folk, som gjorde en stor indsats, men pengemænd som i de gamle provinsbyer var der få af. Den bedste befolkning var fra kysten, som da også kom til at præge Esbjergs særlige udvikling som fiskeriby." Claus Sørensens erindringer, Bd. 1 Esbjerg 1973, side 68.

"Første dag [i 1924] på fabrikken [Christola maskinfabrik] blev man stikirenddreng, skulle gå i byen osv. - senere blev man anbragt hos en fast svend. En af de første dage blev HP bedt om at gå over i buret og hente en "bugfil" [nedstryger], HP havde hørt om løjer med lærlinge, så det troede HP ikke på, indtil svenden langede mig en.

Ret hurtigt blev læredrengene nu sat i "værkstedsburet" ca. 1/2 år. Buret var det sted, hvor værktøjet udleveredes, folkene havde skilte, som de udleverede mod at få et stykke værktøj. Alt værktøj var fabrikkens eget, kun skydelærer måtte man selv holde sig med. I buret strod en svend og holdt orden, og to drenge hjalp til med udleveringen.

Efter "buret" skulle man rundt i afdelingerne, HP kom bl.a. 1/2 år i grovsmedien. Her kom HP til at stå hos "Jens Morakker". Dette hed han fordi "han slæbte sådan" - han arbejdede hurtigere end alle andre, og når han så kom hjem, havde han en lille smedie i Tømregade, hvor han arbejdede videre af og til til langt ud på natten, så naboerne klagede....

Læredrengene gik også med svendene ned på damperne. Læredrengene trak trækvognen med værktøj og det hele både frem og tilbage, mens svendene ofte cyklede derned. En gang blev "mester" gal over, at læredrengen derfor havde skrevet 1/2 time mere på. Om morgen var der ofte 2-3 hold fra fabrikken, der skulle ned til skibene...

Kedelsmedien, der indtil ca. 1932 var i halvtagsbygningen mod vest, var arbejdspladsen for 5-7 mand og 1-2 læredrenge. Meget af arbejdet foregik ude i gården - i al slags vejr. Under arbejdet på den store ordre til Rusland overdækkedes gården og en hal byggedes mod Strandbygade...

Arbejdet ude i gården krævedde transportabelt værktøj. Til glødning havde man en "feltesse" på ben. Huller boredes med el-bormaskinen, der sattes i et stativ, opbygget af U-jern. Det var så godt som alt kedelarbejde, der foregik udendørs. Når regnen faldt, blev der ofte overgang i boremaskinerne "så måtte vi stå på et bræt for ikke at få stød". Nitning i regnvejr var også svært, thi så kølede naglerne for hurtigt - så i stærk regn nittedes dog ikke." Referat af samtale med forhenværende maskinarbejder på Christola maskinfabrik ved museumsinspektør Peter Dragsbo 1978, Esbjerg Museum, journal nr. 466.

"Fabrikkens arbejde var i de første år først og fremmest reparationsarbejde på skibe, Christola havde alle reparationer af DFDS's skibe (kedler, maskiner, spil osv.) Desuden havde man reparationer for DSB (svejsning og udskiftning af skinnekrydsninger mm.). For DFDS' vedkommende varede arbejderne ved til efter 1960, hvor DFDS fik egne værksteder i Esbjerg, bemandet med overflødinggjorte maskinfolk fra de mange solgte og udgåede skibe. DSB fik egen svejsekolonne i slutningen af 1940'erne og kunne dermed undvære arbejde udefra.

Produktionen af slagterimaskiner begyndte ved, at ingeniør Voigt Larsen[ejerens søn] privat var ven med direktør Emborg på andelsslagteriet. Fabrikken blev derefter så småt bedt om at lave dele til slagterimaskiner indtil de i slutningen af 20erne kunne tegne og projektere maskiner selv. Et gennembrud for produktionen af slagterimaskiner kom i årene 1931-32, hvor fabrikken fik en kæmpeordre på slagterier til Rusland....

Disse år betød store omvæltninger på fabrikken. Dels måtte der ansættes næsten 100 ekstra arbejdere, samt 4 ingeniører til at tegne maskiner. Dels blev fabrikken ved den lejlighed bygget ret kraftigt om. Den overdækkede gård med løbekranen blev lavet til sammensætningen af store kedler. Samtidig byggedes værksted af bølgeblik ud mod Strandbygade og der blev indrettet nyt modelsnedkeri i en overetage mod Havnegade." Sammenfatning af interview med tidligere direktør for Makinfabrikken Christola ved Peter Dragsbo 1978, Esbjerg Museum journal nr. 466.