Frederiksværk

"Jeg begyndte på tegnestuen [i 1948], og der var jeg i godt 1 ½ år. Så kom jeg ud i det, man kalder driften - det praktiske arbejde, vi udfører med valsning osv. ude i hallerne. Hallerne dengang kan ikke rigtig sammenlignes med de haller, vi kender i dag, for det var mørkt, snavset, støvet og varmt i forhold til, hvordan det er i dag. Forskellen på dengang og i dag er, at i dag er valsningen næsten 95 procent mekaniseret i forhold til tidligere, hvor det foregik pr. håndvalsning. Håndvalsning krævede om jeg så må sige sin mand - eller sine mæønd - for hver gang, den varme stav skulle føres ind i et nyt spor, skulle der være to mand til at klare det. Det vil sige, at der skulle være en til at stoppe den ind i valsen, og en til at tage den på den anden side af valsen...

Vi mødte kl 8 og havde en times middag. Vi boede forholdsvis tæt ved stålværket, og i et halvt års tid boede vi i en lejlighed. Men så fik man en af stålværkets boliger - et hus. Det var dejlige huse, og det var ligesom, man blev løftet lidt op, når man kom ind i sådan et hus, så var man lidt mere end de andre...

Om dagen på arbejde havde man jo nogle daglige rutiner, og så efter fyraften kl 17 var det lige, som man var mere fri til at kunne eksperimentere med valseriet - finde ud af nogle ideer, gå ud og kikke og se, hvordan det var. Dengang var det jo heller ikke sådan at man blev ført rundt på værket, og man fik undervisning i, hvordan det hele foregik. Der gjorde man jo det, at når man så havde fri om aftenen, så gik man i stålværket og så, hvordan og hvorledes de lavede stålet, og hvordan de støbte. Det var helt op til den enkelte selv at finde ud af arbejdsgangen, der var ikke noget med, at man blev holdt i hånden eller noget dengang. Værket var jo heller ikke så stort, der var jo kun et grovværk og et finværk. I størrelse var værket vel en tiendedel af, hvad det er i dag." 
Ingeniør.
Industriens folk i Frederiksværk. Frederiksværkegnens Museum 1991, side 78-79 og 92-93.