Grøns Varepakhus
Frihandels-bevægelsen
”Det der har haft overvejende Indflydelse paa den hele Gerning, jeg har haft at udføre her i livet, er det, at jeg netop kom til entret for Selvstyret og Selvvirksomheden i England, Manchester, da jeg ikke var mere end tyve Aar gammel, netop da Frihandels- eller rettere: hvad man kaldte Frihandels-Bevægelsen begyndte at tage Skikkelse, nemlig i 1849. Thi det var jo egentlig kun et Navn, man har givet disse Bevægelser, naar man kaldte dem Frihandels-Bevægelser. Det gjaldt jo egentlig om at bryde de besiddende Stænders overvejende Indflydelse paa de mindre besiddendes Vel…
Naar jeg dér kom til at se paa, hvorledes Handelsstanden var stillet med Hensyn til Hjælpemidler, og kom til at sammenligne dermed de Forhold, jeg havde forladt herhjemme, randt mig uvilkårlig det engelske Ordsprog i Hu. Comparaisons are odious. Herhjemme var der kun en eneste Bank, 5 á 6 Dampskibe og en Stump Jernbane fra Kjøbenhavn til Roskilde – i Manchester var der 7 Banker, et Næt af Jernbaner straalede ud til alle Sider, og ned over Hull og Liverpool stod Staden i Forbindelse med hele den vide Verden… Her var noget at stræbe hen til og efterligne.”
C.F. Tietgen ved sit 25-års jubilæum i Privatbanken 1882. Gengivet efter Ole Lange: Stomogulen. C.F. Tietgen- en finansmand, hans imperium og hans tid 1829-1901. København Gyldendal 2006, side 47.


