Håndværkerbyen i Valby
LOKALENØDENS VIRKNINGER
Blandt virkningerne af den uheldige tilstand er de hygiejniske og sociale ulemper de mest iøjnefaldende. Det kan dokumenteres gennem fabrikstilsynets kartoteker og deres tilstedeværelse afføder den latente spænding mellem lovgivningens krav og de praktiske muligheder for kravenes opfyldelse, som præger tilværelsen for så mange mindre virksomheder.
En anden klasse af ulemper er de byplanmæssige. Lokalenøden, og den dermed følgende ”fastlåsning” af virksomheder i gamle og uegnede lokaler, hindrer gennemførelsen både af ønskelige saneringer af dårlige kvarterer og af påkrævede bymæssige reguleringer, gadegennembrud og lignende. Desuden modvirker de den udflytning af virksomheder fra byernes indre kvarterer, som er ønskelig af trafikmæssige grunde, dette sidste gælder ganske særlig for Københavns Vedkommende.
Endelig medfører lokalevanskelighederne betydelige driftsøkonomiske ulemper for de pågældende, først og fremmest derved, at den hæmmer gennemførelsen af påkrævede rationaliseringsforanstaltninger. Derigennem bliver hele problemet af samfundsøkonomisk betydning, og i denne forbindelse er det, Landsforeningen Dansk Arbejde har fundet særlig anledning til at beskæftige sig med det. I en tid med fuld beskæftigelse er rationalisering den eneste vej til forøgelsen af produktionen…
LØSNINGEN: FÆLLES VÆRKSTEDSHUSE
"Den løsning på problemet om småvirksomhedernes lokalemangel, der umiddelbart frembyder sig, er opførelsen af kollektive værkstedshuse, hvor flere virksomheder indretter sig under fælles tag og med udnyttelse af en række fælles anlæg og installationer…
For at en virksomhed overhoved skal kunne indrette sig i et værkstedshus må det nemlig være en forudsætning, at den ikke er alt for snævert bundet til en bestemt beliggenhed. Håndværksvirksomheder, der jo karakteriseres gennem afhængighed af en bestemt, oftest lokalt afgrænset forbrugerkreds…vil kun sjældent opfylde denne forudsætning…
For de små industribedrifter måtte et sådan hus derimod synes ideelt. Disse virksomheder er i forhold til håndværket karakteriseret ved, at de driver seriefabrikation, ”masseproduktion en miniature”, enten for nogle få større aftagere eller for net mere ubestemt marked, og de er derfor delvis uafhængige af beliggenheden…
Den logiske konsekvens heraf er, at de større kollektivhuse for industri og håndværk ikke nødvendigvis behøver at være placeret centralt i byerne… I de nyere industrikvarterer i byernes periferi, vil disse betingelser i reglen være til stede, samtidig med at grundpriserne er moderate, og her vil fælles værkstedshuse derfor med fordel kunne placeres.
Ud fra disse betragtninger bestemte vi os til at lægge det københavnske værkstedshus indenfor industrikvarteret i Valby på en grund tilhørende Københavns Kommune.”
Ole Vinter, arkitekt, og Niels Hoff, kontorchef i Landsforeningen Dansk Arbejde: Rækkehus – Værksteder på Andelsbasis, en vej til småindustriens rationalisering. Privattryk Charlottenlund 1951, side 4-7.
