H.C. Ørstedværket

Dieselmotor / dampturbine

”Det vil her være rigtigt at omtale den Diskussion, der i disse Aar [omkring 1912] optog Sindene en Del i tekniske Kredse, nemlig Spørgsmaalet om Dieselmotorens Plads i Elektricitetsproduktionens Tjeneste. Det var navnlig i Tiden, efter at Burmeister & Wain havde vundet sin straalende Sejr med ”Selandia”, at Spørgsmaalet kom op. Kampen stod imellem Centralisation ved Produktion i en stor Dampturbinecentral og Decentralisation ved Produktion i Dieselcentraler beliggende i Byens forskellige Distrikter. Det var imidlertid ikke let at komme til et Resultat i denne Strid, idet det afgørende i Virkeligheden var Spørgsmaalet om, hvordan Forholdet mellem Kul- og Oliepris vilde udvikle sig. Her havde de stridende Parter hver sin Opfattelse, og derfor kunde man ikke komme videre.

Den tekniske Ledelse af Københavns Elektricitetsværker troede paa Centralisation ved et Dampturbineværk og arbejdede derfor videre paa Planerne om et nyt Kraftværk ved Kalvebodstrand. Selvom Belastningen ikke voksede helt saa stærkt, som man paa et tidligere Tidspunkt ventede, og hertil havde navnlig Overgangen fra Kultraadslamper til Metaltraadslamper, der var fuldført omkring ved Aar 1912, bidraget, saa var det dog i høj Grad nødvendigt at tænke paa nye Produktionsanlæg. Den 25. Marts 1915 blev der i Borgerrepræsentationen fremsat Forslag om en Bevilling til at bygge 1ste Del af et nyt Kraftværk paa en Opfyldning i Kalvebod Strand paa den Grund, som man allerede for adskillige Aar siden havde udset dertil, og som paa dette Tidspunkt var ved at være brugbar til at bebygge.”
Citeret fra Københavns Elektricitetsværker 1892 5. Marts 1942. Udgivet af Københavns Belysningsvæsen 1942, side 70-71.

Sidst opdateret: 30.03.2011
Gengivet efterKøbenhavns Elektricitetsværker 1892-1942. Københavns Belysningsvæsen 1942.
Oversigtsplan over H.C. Ørstedværket 1942.
Gengivet efterKøbenhavns Elektricitetsværker 1892-1942. Københavns Belysningsvæsen 1942.
Forbindelseskabler mellem elværkerne og transformatorstationer 1942.
Nationalt industriminde

H.C. Ørsted Værket er udpeget som nationalt industriminde fordi det:

• er det første virkelig store elværk i Danmark

• er repræsentant for det nye energisystem, der afløste dampmaskinerne og blev dominerende under den anden industrialiseringsbølge

• er hjemsted for verdens engang største, danskfremstillede dieselmotor

Tidslinie H.C.Ørsted Værket

1920
Kraftværket begynder
1920 - Kraftværket begynder
1920

Kraftværket begynder

Generatorbygningen med det flade hvælvede tag er en del af det ældste H.C. Ørsteds Værk fra 1920 og er tegnet af arkitekten Andreas Fussing.
1924
Kedelbygning
1924 - Kedelbygning
1924

Kedelbygning

Arkitekterne Louis Hygom og Valdemar Schmidt tegner den centrale, røde bygning, der rummer værkets store kedler, og som i dag er selve indbegrebet af H.C. Ørsted Værket.
2003
Den sovende kæmpes sidste sang
2003 - Den sovende kæmpes sidste sang
2003

Den sovende kæmpes sidste sang

På H.C. Ørsted Værket står en kæmpe B&W dieselmotor fra 1932, som frem til ganske nylig blev brugt som reservemotor. Det var ved en stor strømafbrydelse i 2003 at ’den sovende kæmpe’ var på arbejde for sidste gang, i dag indgår den i et museum.