Jernbanen KBH-Korsør
Skel
”Jamen, der var skel dengang. Hvis du går tilbage til før min tid på jernbanen – der havde du to forskellige spisestuer. Håndværkerne sad i en spisestue og arbejdsmændene i en anden. De kunne ikke spise sammen… Det var det skel, man havde den gang… Man så jo ned på en arbejdsmand groft sagt… De måtte jo slet ikke gå ind på vores håndværkerområder… de skulle jo feje gulvene og gå til hånde, hvis vi havde brug for det. Og de skulle sørge for, at materialer blev kørt ind.”
”Det var sådan, at når man først blev fastansat og så skulle arbejde over og sagde, at det kan man ikke, så sagde de altså, at det skal du bare. Det var tvunget. Sådan var det. Og du havde jo skrevet under på, at lige meget om du var murer, tømre eller snedker, så ville du lave alt forefaldende arbejde. F.eks. var skydebroen en gang fyldt med sne, og så var vi alle sammen derude [og rydde den].”
Privatisering
”Set ovenfra baserede hele den sikkerhed [for jernbanedriften] sig på, at værkstederne, remiserne, depoterne og så videre var selvforsynende og selvreproducerende. De kunne det hele.”
”Man begyndte at købe modulopbygget materiel, som kunne fås på almindelige industrivilkår. Derfor behøvede man ikke den sikkerhed i specialister mere. Altså, hvis du i princippet laver dåser til Fåborg middagsretter eller hjul til tog på den samme drejemaskine og bukkemaskine osv., så er det jo ligegyldigt om det er den ene eller den anden mand, der laver det.”
”Den fare for at blive privatiseret var i højgrad med til, at vi besluttede, at nu skulle der gøres noget ved det. Og vi fik efterhånden overtalt fagforeningerne med truslen om, at hvis vi ikke gør det bedre og mere effektivt, så lukker vi. Med den trussel så fik vi et godt samarbejde omkring det.”
Lise Astrup Frandsen: Af Banen. DSBs Centralværksted i København – Fra Statslig Arbejdsplads til Privat Virksomhed. København, Bymuseet og Dansk Jernbane-Klub 2007, side 29, 44, 57, 69 og 70.
Jernbanen Kbh-Korsør er udpeget som nationalt industriminde fordi den:
• er den første jernbanestrækning i Danmark
• er med til at binde landet sammen og lette godstransporten til gavn for handlen
• sammen med dampmaskinen er symbol på den begyndende industrialisering. Hovedbanegården og Centralværkstedet er tillige typiske for den anden industrialiseringsbølge
