Lindøværftet og Munkebo
En meget positiv tid
”Det var det rene luksus at flytte ind i det nye hus. Birger var 13 år og han kunne ikke lide at blive vasket. I lejligheden i Assens havde vi ikke badeværelse. Vi måtte klare os med etagevask, og der var lokum i gården. Men Birger skiftede mening om vask, da vi kom til Munkebo. Mor, jeg vil i bad, sagde han og stod meget inde under bruseren. Han synes, det var så dejligt, når vandet løb ned over kroppen, så han var svær at få ud igen.
Vi havde heller ikke haft køleskab i Assens. Hvordan vi klarede os uden, ved jeg ikke, men i Munkebo købte vi et køleskab i Brugsen. Birger var ikke meget for at spise ost og drikke mælk, men det ville han, efter vi fik køleskab, for så var det frisk og koldt…
Det var en stor og flot bolig, vi fik i Rosendalen, i modsætning til den lille lejlighed under loftet i Assens. Vi var lykkelige. Toilet og Badeværelse. Det var en kæmpe omvæltning, og det var en meget positiv tid. Men jeg var vant til at arbejde langt mere, end man gjorde på Lindø. Det var ved at få mig til at rejse. På Lindø sagde de, slap lidt af, hvis man arbejdede for hurtigt.”
Børge Sørensen citeret efter Ellen Reichstein Rasmussen m.fl.: Munkebos forvandling fra landsby til værftsby. Foreningen Munkebo Bøger 2000, side 56-57.
Lindøværftet og Munkebo er udpeget som nationalt industriminde fordi det:
• er den eneste tilbageværende repræsentant for den tidligere så blomstrende danske skibsværftsindustri
• er karakteriseret af masseproduktion og fremstilling af meget store enheder
• er et skoleeksempel på en planlagt fabriksby fra den tredjeindustialiseringsbølge mellem 1950 og 1970
Tidslinie Lindøværftet
|
