Novo-Novozymes

"Da Novo i 1966 erkendte nødvendigheden af at bygge en ny gæringsfabrik, fik de projekterende derfor stillet den opgave at fremskaffe 10.000 m² produktionsareal på 18 måneder. Det lykkedes, og endda med det resultat, at man fik et bemærkelesværdigt bygningsmiljø.

Projekteringen krævede et meget nært samarbejde mellem bygherre, ingeniører, arkitekter og entreprenører. To måneder efter projekteringens start påbegyndtes udgravningen og pæleramning, - så også myndighederne må  have været særdels samarbejdsvillige.

Novo overtog den 1. august 1966 grunden fra maskinfabrikken Atlas. Grunden blev ryddet, og omkring 1. september påbegyndtes grundudgravningen og noget senere nedramningen af ca. 1250 jernbetonpæle på fra 10 til 16 meters længde. Bygningerne er konstrueret som et system af søjler og dragere. Bygningsdybderne er på 14 og 17 m og dækelementerne vejer fra 6 til 27 t. ...

Produktionen er strækt automatiseret og kræver en kompliceret installation med kedler, rør og pumper, hvis placering ikke endeligt kunne afgøres under bygningernes projektering. Man kunne derfor heller ikke afsætte huller i dækpladerne til fremføring af ledningerne. Derfor blev alle huller med en diameter under 25 cm. boret med diamantbor, efterhånden som ledningsføringen blev fastlagt.

Opgaven kan synes uhyre enkel: etablering af nogle betonhylder til opstilling af store apparatur, hvorefter man emballerer det hele i en tynd skal. Men der er ikke desto mindre en lang række valg- og kombinationsmuligheder, som ikke er entydigt tekniksk bestemte. Og da bygningerne på grund af det store volumen udgør et dominerende indslag i et eksisterende bymiljø, var udformningen, herunder valg af materialer og farver, ikke uden betydning. Det er udformningens skyld, at de store, dominerende volumer er blevet en gevinst for området, der består af ældre industri- og boligbyggeri. S" [Poul Erik Skriver, redaktøren af Arkitektur] Arkitektur 1969, side 85-86.