Spørgsmål og svar

Her har vi samlet en række ofte stillede spørgsmål og svar vedrørende pleje og håndtering af fortidsminder. Fandt du ikke svar på dit spørgsmål, kan du altid kontakte os via kontakt-siden.

Må jeg selv forsøge at restaurere eller istandsætte mit fortidsminde?

- Nej, du må ikke selv restaurere eller istandsætte dit fortidsminde fordi det er fredet. Fortidsminderne er beskyttet af museumsloven og restaureringer/ istandsættelser må kun foretages af fagfolk. Restaurering/istandsættelse kræver tilladelse af Kulturarvsstyrelsen. Det gælder for eksempel restaurering/istandsættelse af stendysser, jættestuer og middelalderens ruiner.

Det er dog  tilladt selv at pleje sit fortidsminde ved at fjerne buske, træer og slå græsset på gravhøje og voldsteder. Men træernes stubbe og rødder må ikke fjernes, da du kan risikere at ødelægge værdifulde arkæologiske spor. Hvis du er i tvivl, om der er tale om restaurering/istandsættelse eller pleje, så kontakt det lokale arkæologiske museum.

  • Arkæologiske museer

Har myndighederne ikke pligt til at pleje fortidsminderne?

- Plejen af fortidsminderne er reguleret i museumsloven og Bekendtgørelse om pleje af fortidsminder, ligesom der findes en vejledning i fortidsmindepleje, som giver råd og vejledning om de særlige hensyn, du skal være opmærksom på ved pleje af fortidsminder.

Offentlige myndigheder skal pleje alle fortidsminder på deres egne arealer. Kommunerne kan desuden vælge at pleje en privatejet gravhøj, hvis ejeren og brugeren af ejendommen er indforstået med det. En privat ejer kan selvfølgelig også vælge selv at pleje sine fortidsminder. Plejebekendtgørelsen giver også mulighed for, at en kommune kan træffe afgørelse om, at et fortidsminde skal plejes uden ejerens tilsagn, men denne mulighed benyttes kun yderst sjældent.

Må jeg pleje mit fortidsminde?

- Ja, det er tilladt for privatpersoner at pleje egne fortidsminder ved at fjerne træer og buske samt slå vegetationen ned. Det skal dog ske under hensyn til, at der på visse fortidsminder findes fredede træer og anden beskyttet flora. Kontakt din kommune, hvis du er i tvivl, om der er restriktioner. Mens det er tilladt at pleje egne fortidsminder, er det ikke tilladt på egen hånd at foretage restaureringer eller istandsættelser af fortidsminderne. Det er altid en god idé at kontakte sit lokale museum, hvis man er i tvivl, om der er tale om pleje eller restaurering/istandsættelse.

  • Arkæologiske museer

Hvorfor skal jeg pleje mit fortidsminde?

- Dengang gravhøjene og voldstederne blev opført og brugt i oldtiden og middelalderen, var der ikke bevoksning på dem. Men efterhånden som de gik ud af brug, tog naturen over. Buske og træer begyndte at vokse op, og dermed accellererede nedbrydningen.

Mange fortidsminder er komplicerede anlæg, og træernes rødder destruerer de arkæologiske oplysninger. Rødderne kan for eksempel sprænge murværk når de trænger igennem jorden og fortidsminderne. I kraftigt stormvejr kan træerne vælte, og rødderne vil så trække dele af fortidsmindet med op og dermed ødelægge vigtige sammenhænge inde i for eksempel en gravhøj. 

Plejen sikrer, at fortidsminderne er synlige i landskabet, hvilket giver en større forståelse for fortidsminderne og kulturarven. Jo større synlighed gravhøje og andre fortidsminder har, jo nemmere er det at forstå dem og se fortidsminderne som en del af landskabet. Og desto større bliver folks vilje til at passe på dem.

Hvad er forskellen på restaurering/istandsættelse og pleje?

- Når man plejer fortidsminderne fjerner man de træer og buske, som er skadelige for gravhøjens bevaring, og som hindrer, at den kan ses/opfattes som en gravhøj.

Det er tilladt for privatpersoner at pleje sine egne fortidsminder, mens myndighederne har pligt til at pleje statslige og kommunale fortidsminder.

Restaurering/istandsættelse må derimod kun udføres af fagfolk og efter tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Når man udfører en restaurering/istandsættelse, er det fordi man gerne vil bevare fortidsmindet for eftertiden og hindre at fortidsmindet forfalder og nedbryder på grund af grævlinge, uhensigtsmæssig vegetation eller hærværk.  

Kan jeg få tilskud til pleje af mit fortidsminde?

- Hvis du ikke selv ønsker at pleje dit fortidsminde, kan kommunen efter aftale med dig vælge at foretage plejen. I årene 2010-15 kan du søge om tilskud til friluftsfaciliteter ved fortidsminderne som for eksempel skilte, adgangsveje, bænke og borde. Det er dog en betingelse, at fortidsmindet ligger på privat ejendom, og at der etableres offentlig adgang, hvis der gives tilskud. Ordningen administreres af Skov & Naturstyrelsen, og det er FødevareErhverv, der træffer den endelige afgørelse om der skal gives tilskud.

Skal jeg have godkendelse til at pleje mit fortidsminde?

- Du skal ikke have en godkendelse, hvis du blot ønsker at pleje dit fortidsminde. Altså fælde træer, buske, krat eller slå græsset.

Inden du går i gang, skal du dog være opmærksom på, at der på nogle af gravhøjene står bevaringsværdige træer, eller at floraen på fortidsmindet er underlagt særlige bestemmelser. Hvis du er i tvivl om det er tilfældet for dit fortidsminde, skal du kontakte din kommune, som kan oplyse dig om de lokale bestemmelser.

Må jeg pleje andres fortidsminder?

- Hvis du vil pleje andres fortidsminder, skal du have tilladelse fra ejeren. Du må ikke på egen hånd fjerne træer eller buske uden ejerens tilladelse. Derimod kan ejeren godt give tilladelse til, at andre plejer hans eller hendes fortidsminder, men arbejdet skal udføres efter de gældende retningslinjer. Der må således ikke laves egentlige restaureringer/istandsættelser, mens almindelig pleje er tilladt. Hvis der sker overtrædelse af museumsloven, er det ejerens ansvar.

Må jeg afbrænde vegetationen på mit fortidsminde?

- Nej, mange fortidsminder indeholder for eksempel sten og tegl, som kan tage skade af varmen. Disse byggematerialer, stykker af lerkar og andre genstande fra fortidens brug af anlægget kan ligge under overfladen og er ikke synlige med det blotte øje. Hvis de bliver påvirket af stærk varme, bliver de nedbrudt og forgår. Vegetationen på højen skal derfor fjernes på en skånsom måde uden brug af ild. I helt særlige tilfælde kan der gives tilladelse til at afbrænde vegetationen på konkrete fortidsminder af hensyn til vegetationsplejen på for eksempel naturfredede arealer. Dette kræver dog særlig tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen.

Må jeg fjerne buske, træer og slå græsset på mit fortidsminde?

- Ja, du må fælde træer og buske på dit fortidsminde med mindre der foreligger helt særlige forhold. For eksempel på grund af træernes alder eller bevaringsværdi. Der kan også findes sjældne og fredede planter på gravhøje og voldsteder. I tvivlstilfælde skal du kontakte din kommune for nærmere oplysninger. Buske og træer skal fjernes så skånsomt som muligt fra fortidsmindet, uden at det tager skade af væltende træstammer og nedskårne grene mv. Rødder må hverken trækkes eller graves op, da det med lovens ord ikke er tilladt "at ændre fortidsmindets tilstand".

Må jeg fjerne stubben, når jeg har fældet et træ på min gravhøj?

Fortidsmindernes forskellige jordlag rummer ofte værdifulde oplysninger om anlæggets konstruktion. Eksempelvis hvordan en gravhøj er blevet opbygget, og om der senere er foretaget en udbygning af højen. Ved at trække træernes rødder op, risikerer man at ødelægge de lag inden i gravhøjen, som kan fortælle om dens historie. Derfor skal man lade rødderne og stubben sidde tilbage. I stedet fjernes træstubben ned til jordoverflade.

Som udgangspunkt anbefaler Kulturarvsstyrelsen, at man ikke anvender gift eller sprøjtemidler, når man plejer sine fortidsminder.

Hvad skal jeg gøre for at vegetationen ikke igen vokser op på fortidsmindet?

Efter førstegangsplejen er det nødvendigt at følge op på indsatsen 1-2 gange årlige besøg. Efterplejen vil ofte kun kræve en begrænset arbejdsindsats. I forsommeren og i løbet af efteråret skal græsset slås, ligesom nye skud af træer fjernes. Det er en god regel, at den afslåede vegetation rives sammen og fjernes fra fortidsmindet, så en del af det næringsoverskud – der giver næring til de nye vækster – minimeres. Når efterplejen er foretaget i nogle år, kan man godt springe et eller to år over uden at de opnåede resultater ødelægges.

Er det en god idé, at jeg fjerner buskene på fortidsmindet, og lader de store træer stå?

- Som en hovedregel er det altid en god idé at fælde samtlige buske, krat og træer på fortidsminderne. Særligt træer kan – hvis de vælter i en storm – gøre stor skade på fortidsminder og ødelægge værdifuld viden om fortidsmindets historie.

I enkelte tilfælde kan historiske hensyn tale for, at træer og buske bliver stående på gravhøjen, hvis fortidsmindet for eksempel befinder sig i en park eller have og indgår som et led i fortællingen om stedets historie.

Kan træer være et problem på fortidsminderne?

- Træer på eksempelvis gravhøje og voldsteder kan forårsage store skader. Dels kan træernes rødder ødelægge stendyssernes og jættestuernes konstruktion, ligesom de kan underminere og destruere middelalderruinerne. Samtidig kan træerne, hvis de vælter, beskadige fortidsminderne. Under den voldsomme orkan i december 1999 væltede et træ ned over en stendysse og kløvede en tonstung loftsten.

Når træerne vælter, hiver rodnettet ofte en stor mængde jord og sten med op. Hvis det væltede træ står på et fortidsminde, destrueres vigtige arkæologiske oplysninger, når jordlagene ødelægges. Fortidsminder og træer er derfor en dårlig kombination. Træerne bør derfor fjernes, hvis ikke der er tale om særligt værdifulde, historiske træer. Stubben og rødderne må ikke fjernes fra fortidsmindet.

Må jeg plante et træ på min gravhøj?

- Nej. Det er ikke tilladt at tilplante fortidsminderne, fordi man ikke må grave i overfladen eller ændre fortidsmindets tilstand.

Er det tilladt at afbrænde Skt. Hans bål på fortidsminderne?

- Nej. Det er ikke tilladt at brænde bål på fortidsminderne. Gravhøje, voldsteder, skanser og andre fortidsminder er fredede mindesmærker, og ilden kan beskadige de gamle konstruktioner lige under overfladen – også selvom fortidsmindet blot ligner en græsklædt jordhøj.

Hvad kan jeg gøre for at hindre, at ræve og grævlinger graver sig ind i fortidsmindet?

- Den bedste metode til at holde ræve og grævlinger væk fra fortidsminderne er at holde dem og omgivelserne fri for træer og buske. Det betyder, at den omfattende førstegangspleje skal følges op med en intensiv efterpleje. Hver forsommer og efterår skal vegetationen på fortidsmindet slås ned, ligesom begyndende træ- og buskvækst skal fjernes. Dermed er der større chance for at ræve og grævlinger finder bedre tilholdssteder.

Må jeg afbrænde kvas på mit fortidsminde?

- Kvas må ikke afbrændes på fortidsmindet, da ilden kan skade de gamle monumenter, genstande eller sten lige under jordoverfladen.

Må jeg fylde huller i fortidsmindets overflade op med jord (f.eks. slidskader, kreaturskader og skader efter stormfald)?

- Det kan være nødvendigt at udbedre skader på fortidsminderne efter de besøgendes slid, kreaturer eller stormfald. Slidskader af mere overfladisk karakter kan som oftest udbedres af plejemyndigheden i forbindelse med den tilbagevendende pleje af fortidsminderne. Eksempelvis ved at tilføre jord eller græstørv.

Du skal dog altid forhøre dig hos Kulturarvsstyrelsen eller det lokale arkæologiske museum, inden du selv går i gang, da det skal vurderes, om arkæologisk dokumentation er nødvendig.

Hvor tit skal et fortidsminde plejes?

- Når førstegangsplejen er gennemført, er det nødvendigt i de første år at følge op med forebyggende efterpleje, så træer, buske og krat ikke tager over igen. Ofte skal der foretages efterpleje 1-2 gange årligt i forsommeren og i løbet af efteråret, hvor græsset slås og begyndende kratvækst og træer fjernes. Efter en årrække med forebyggende pleje, kan man godt springe 1-2 år over, uden at de opnåede resultater ødelægges.

Hvad er førstegangspleje?

- Førstegangspleje består i at buske, krat og træer på fortidsmindet fjernes, ligesom nedfaldne blade og kviste fjernes, så der ikke gives næring til, at vegetationen atter kan skyde op. Efter rydning kan det være nødvendigt at så græs på bare pletter for at hindre erosion af den blotlagte jord. Samtidig hæmmes uønskede vækster som hindbær, hyld og brændenælde.

Det er vigtigt, at førstegangsplejen følges op med forebyggende efterpleje af fortidsmindet. En førstegangspleje, der ikke følges op, kan være til mere skade end gavn. For eksempel kan nedskæring af buske og træer medføre en kraftig vækst af rod- og stødskud, der på længere sigt kan føre til at fortidsmindet gror til igen.

Hvad er efterpleje?

- Efter førstegangsplejen af fortidsmindet er det nødvendigt at følge op med forebyggende efterpleje. Efterplejen skal hindre, at fortidsmindet ikke gror til igen. Førstegangsplejen skal derfor følges op med 1-2 årlige besøg, der som oftest kun vil kræve en begrænset arbejdsindsats.

I løbet af forsommeren og efteråret slås græsset på fortidsmindet, ligesom begyndende krat og træer slås ned. Det er en god regel, at den afslåede vegetation rives sammen og fjernes fra fortidsmindet, så en del af det næringsoverskud – der giver næring til de nye vækster – fjernes. Når efterplejen er foretaget i nogle år, kan man godt springe et eller to år over, uden at de opnåede resultater ødelægges.

Bliver der ført tilsyn med fortidsmindernes tilstand?

- Kulturarvsstyrelsen sørger for, at alle fortidsminderne bliver tilset hvert 5. år. Ved tilsynet sammenligner man med tidligere beskrivelser af fortidsmindet, og der foretages en vurdering af fortidsmindets tilstand. Hvis fortidsmindet er beskadiget, kan ejeren blive pålagt at bringe forholdet i orden. Målet med tilsynet er, at fortidsmindet skal bevares til glæde og nytte for alle – også de næste mange generationer.

Hvad er et tilsynsmuseum?

- Kulturarvsstyrelsen har ansvaret for tilsynet med fortidsminderne og de beskyttede sten- og jorddiger. Opgaven varetages sammen med 10 statsanerkendte, arkæologiske museer - tilsynsmuseerne. Tilsynsmuseerne skal blandt andet kontrollere at der ikke er sket ændringer i fortidsmindernes tilstand og at 2-meterbræmmen bliver overholdt.

Hvor gamle er fortidsminderne?

- Nogle få fortidsminder er fra nyere tid (f.eks. skanser og krigergrave), men de fleste er flere tusinde år gamle. Der kan eksempelvis være tale om 5000 år gamle stendysser og jættestuer fra bondestenalderen, gravhøje fra bronzealderen, voldsteder og borgruiner fra middelalderen, altså før 1536.

Hvad er et fortidsminde?

- Som ordet antyder, er et fortidsminde et sted, der minder os om fortiden. Altså et sted, et bygningsværk, en mindesten, der vidner om tidligere generationers virke. Det kan for eksempel være gravhøje, skibssætninger, helleristninger, runesten, forladte kirkegårde, milesten og ruiner af borge og slotte.

Alle fortidsminder er beskyttet af museumsloven, og der må ikke foretages ændringer, uden at Kulturarvsstyrelsen har givet tilladelse. Det er dog ikke nødvendigt at indhente tilladelse, hvis man vil slå græsset på sit fortidsminde eller fjerne buske og krat.

Hvor kan jeg få flere oplysninger om mit fortidsminde?

- Alle fredede fortidsminder er omtalt i Kulturarvsstyrelsens database Fund & Fortidsminder, hvor det er muligt at søge på sin adresse og få at vide hvor de nærmeste fortidsminder ligger.

Hvor mange fortidsminder findes der i Danmark?

- Der er fredet omkring 32.000 fortidsminder i Danmark, men det oprindelige antal har været langt højere. Fortidsmindebeskyttelsen blev en del af naturfredningsloven i 1937, men inden da blev tusindvis af fortidsminder ødelagt på lovlig vis. Blandt andet i forbindelse med markarbejde og udbygning af vej- og jernbanenettet.

Du kan læse mere om de registrerede fortidsminder i databasen Fund & Fortidsminder og læse historier om udvalgte fortidsminder på det sociale websted 1001 fortællinger om Danmark.

Hvor henvender jeg mig, hvis jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal pleje mit fortidsminde?

- Det er altid en god idé at kontakte sin lokale kommune (naturforvaltning), hvis du er i tvivl om hvad du må gøre ved fortidsminderne. Kommunerne står for plejen af de kommunale fortidsminder.

Hvad gør jeg, hvis jeg opdager at nogen er ved at fjerne eller ødelægge en gravhøj?

- Hvis du opdager en sådan overtrædelse af museumsloven, skal du kontakte dit lokale arkæologiske museum. Adressen finder du på Kulturarvsstyrelsens webside.

Hvad er 2-meterbræmmen?

- Der må ikke dyrkes, foretages jordbehandling, plantes eller sprøjtes på fortidsminderne eller i en to meter bred bræmme omkring fortidsminder på mark, hede og i skov. 2-meterbræmmen måles fra fortidsmindets fod. Ligeledes må man heller ikke opsætte for eksempel flagstænger, borde eller bænke, grave i fortidsmindet, plante træer eller buske eller for den sags skyld henlægge marksten eller affald på fortidsmindet. Vær opmærksom på at fortidsmindets grænse ikke altid er den randstenskæde, som findes omkring flere af gravhøjene, men skal findes et stykke længere væk.

Du kan henvende dig til dit arkæologiske tilsynsmuseum, hvis du ønsker nærmere oplysninger om 2-meterbræmmen.

Hvad er 100-meterzonen/beskyttelseslinjen?

- Ifølge naturbeskyttelseslovens §18 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af et areal, hvis der inden for 100 meter ligger et fortidsminde. Det betyder, at der ikke må opstilles borde, bænke, hegn, skilte, campingvogne eller lignende inden for 100 meter af et fortidsminde. For at opstille borde, bænke og skilte skal du søge om dispensation i den kommune, hvor fortidsmindet ligger.

Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil have opsat et informationsskilt ved mit fortidsminde?

- Hvis du ønsker at opsætte et informationsskilt ved din gravhøj eller på dit voldsted, skal du henvende dig til din kommune for at søge om tilladelse. Det kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens §18 om beskyttelseslinjen omkring fredede fortidsminder at opstille et informationsskilt.

Hvis du får tilladelse til opstilling af skiltet, skal der etableres offentlig adgang for besøgende. Du skal desuden være opmærksom på, at skiltet skal opstilles uden for 2-meterbræmmen omkring fortidsmindet. Du kan eventuelt gå sammen med dit lokale museum, kommunen eller andre interessenter, hvis du ønsker at få opsat et informationsskilt ved dit fortidsminde.

Må jeg placere en bænk ved min gravhøj?

- Hvis du ønsker at opsætte en bænk ved din gravhøj, skal du henvende dig til din kommune for at søge om tilladelse. Det kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens §18 om beskyttelseslinjen omkring fredede fortidsminder at opstille en bænk. Hvis der gives tilladelse til opstilling af bænken, skal der etableres offentlig adgang for besøgende. Du må ikke opstille bænken selve gravhøjen eller inden for 2-meterbræmmen omkring gravhøjen.

Må mine dyr græsse på fortidsmindet?

- Det er tilladt at lade sine dyr - kreaturer, heste og får - afgræsse fortidsminderne, og i mange tilfælde er dyrenes græsning en vigtig del af vegetationsplejen på gravhøje og voldsteder. Men inden der slides hul på græsdækket, skal fortidsmindet frahegnes, så man undgår slidskader på fortidsminderne. Når først skaderne er opstået, medfører det oftest et accellererende forfald.

Inden du begynder at udbedre skaderne, skal du forhøre dig hos dit lokale, arkæologiske museum, om udbedringen kræver arkæologisk dokumentation.

  • Arkæologiske museer

Er det tilladt at sætte et hegn op omkring et fortidsminde?

- Når der er græssende dyr, kan det være nødvendigt at sætte et hegn op omkring fortidsmindet. Du skal være opmærksom på, at hegnet ikke må opstilles inden for 2-meterbræmmen omkring fortidsmindet, og at det kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens §18 at sætte et hegn op omkring fortidsmindet. Du skal søge din kommune om tilladelse til opsætning af hegnet. Hvis hegnet opsættes som led i sædvanlig hegning på landbrugsejendomme eller i forbindelse med landbrugsdriften, gælder særlige, lempeligere regler for hegning omkring fortidsminder.

Pleje og tilskud

Læs om hvordan du plejer dit fortidsminde. 

Se fortidsminder i Danmark

1001 fortællinger om Danmark

På oplevelsessitet "1001 fortællinger om Danmark" kan du læse mere om landets fortidsminder og selv bidrage med historier.