Jernalder

Jernet kunne udvindes af den lokale myremalm, og forarbejdes videre til sværd, økser, knive og hvad man ellers havde behov for.

Fra stammesamfund til stat
Ved overgangen til jernalderen omkring 500 f. Kr. opstod også de første egentlige landsbyer, hvor gårdene flyttede sammen i større enheder. Der var tale om en samfundsudvikling, der betød, at der gennem jernalderen opstod flere større landsbyer og samlingssteder, hvor stormænd og høvdinge holdt til og samlede deres magt. Netop i jernalderen kan man også se de første tegn på at landet gik fra at være et stammesamfund til at blive en mere samlet stat.

Våben blev ofret som symbol på magt
Alliancer mellem stormændene blev af stor betydning for opretholdelsen af magtbalancen, og ønsker om magtudvidelser medførte at der gennem jernalderen var flere stridigheder. Det ses blandt andet af de store våbenofferfund ved Hjortspring, Illerup, Ejsbøl, Nydam og Vimose, hvor sejrherrerne kastede skjolde, spyd, lanser og andre genstande i moserne. Muligvis som et offer til guderne. Sydskandinavien var gennem jernalderen et område præget af flere uroligheder og fjendskab.

I jernalderen var landbruget og husdyrene en vigtig del af jernalderbondens liv. Der var stor forskel på jernalderens landbrug. Der var både enkeltliggende gårde med få husdyr og større landsbyer med hundredvis af dyr. I den vestjyske landsby Hodde havde man således 300-350 kvæg. Flere steder blev landbruget suppleret med jagt og fiskeri, hvilket var tilfældet ved jernalderlandsbyen Nørre Fjand i Jylland.

Endnu i dag kan man enkelte steder i landet se de synlige spor efter jernalderens landsbyer. Det gælder således ved Østerbølle i Himmerland, hvor sammensunkne jordvolde viser gårdenes udstrækning.

Rom var centrum
Jernalderen er også kendetegnet ved kontakterne med den altdominerende stormagt Romerriget. Et gammelt ordsprog lyder, at alle veje fører til Rom. Det var for så vidt en sandhed også i jernalderen. Med centrum i Italien annekterede romerne efterhånden store dele af Syd- og Centraleuropa, men i det nordlige Europa vandt de aldrig fodfæste.

Et stort slag mellem romerne og de germanske stammer ved Osnabrück i år 9 satte en effektiv stopklods for Romerrigets udvidelser nordpå. Derimod blev tætte kontakter mellem Romerriget og de nordeuropæiske stormænd etableret. Talrige luksusvarer fandt vej til Danmark og blev lagt med i graven når samfundets øverste mænd og kvinder skulle begraves. Sølvbægre, specialfremstillede glasskåle, drikkehorn og romersk keramik var blot nogle af de ting der fandt vej til det danske område, og sidenhen blev udgravet af arkæologerne.

Guld og sølv fra hele verden
Selvom en romersk historieskriver omkring Kristi fødsel beskrev det nordlige Europa som hæsligt, råt og gruopvækkende, så var den nordlige del af Germanien ikke et isoleret sted. Der var tætte kontakter og der blev udveklet varer med fjerntliggende lande. Guld, sølv og glas fandt vej til Skandinavien, mens andre varer blev sendt sydpå. Handelspladser blev i jernalderen etableret ved steder som Gudme-Lundeborg på Fyn og Sorte Muld på Bornholm. Men midt i 700-tallet gled udviklingen videre ind i vikingetiden, hvor magten yderligere blev centraliseret og vareudvekslingen blev intensiveret.

Læs om tiden efter -nemlig vikingetiden her