Fortidsmindernes pleje
Med ordet ”pleje” forstår man i fortidsminde-sammenhæng vegetationspleje. Det er ikke ligegyldigt, hvad der vokser på fortidsminderne. Nogle former for vegetation fremmer forfald og nedbrydning. Hvis fortidsminderne skal bevares til vores efterkommere i mange generationer, må vi derfor hjælpe naturen på vej.
Formålet med pleje af fortidsminder er at formindske det naturlige forfald så meget som muligt. Trærødder kan spolere dyssekammeret inde i højen eller vokse igennem en teglstensmur nede i jorden. Hvis et træ vælter i stormvejr, kan roden løfte flere hundrede kilo jord, sten og oldsager op i luften på et par sekunder. På en gravhøj dækket med tæt buskads har regnvandet frit løb og eroderer højens jord væk – og ræve og grævlinger har fortrinlige steder til at grave deres huler.
Det er også formålet at gøre fortidsminderne synlige, så der er større chance for, at de bliver forstået og respekteret. Det gælder fx for maskinstationens traktorfører, der kører på marken om natten, og for skovarbejderen i sin store skovningsmaskine. Hvis gravhøjen ikke kan ses, er der større risiko for, at den bliver ødelagt ved et uheld.
Synlige fortidsminder er også en berigelse for dem, der færdes ude. Gravhøjene, dysserne, voldstederne, milepælene og alle de andre typer fortidsminder indgår i landskabet og vores omgivelser som en erindring og påmindelse om, at der have været tider før vores egen og mennesker før os selv.
I 2009 udgav Kulturarvstyrelsen en vejledning om pleje. Vejledningen giver et overblik over reglerne og udstikker retningslinjer for pleje af fortidsminder, men er ikke en håndbog i plejemetoder.







