Adgangsordninger

Efterhånden indgår faciliteter i forbindelse med publikums adgang i plejen, når det gælder fortidsminder. Der er en lang tradition for offentlig adgang. De første ordninger blev etableret allerede i 1800-tallet. Ved jættestuen Klekkendehøj på Møn stod tømrer Hans Hansen i 1899 hver søndag kl. 13-17, og for en betaling på 10 øre fremviste han jættestuen med en lygte og udleverede en folder. Denne ordning blev ikke en succes. I stedet kunne man ved mange jættestuer i omkring 100 år mod en mindre betaling til beboeren i et hus i nærheden låne en nøgle til lågen, en lygte og få en informationsfolder. Tilsvarende ordninger fandtes der ved de større ruinanlæg som fx Vitskøl Kloster i Himmerland.

Sådanne ordninger har fungeret indtil for nylig, men efterhånden er der fri adgang alle steder, informationsskilte osv. Kommunerne eller Skov- og Naturstyrelsen, som ofte er de plejeansvarlige, sørger for publikumsfaciliteterne også.

Sidst opdateret  2.01.2012
Kontaktperson Specialkonsulent, mag.art. Torben Dehn
Tlf:
33745218
Email:
todehn@remove-this.kulturarv.dk